Tortur

Det er tortur, når en myndighedsperson bevidst og med et konkret formål udsætter et menneske for svær fysisk eller psykisk smerte. Hensigten kan være at få informationer eller fremtvinge en tilståelse. Eller for at straffe, skræmme eller true. Tortur kan være fysiske overgreb som tæsk, elektriske stød eller voldtægt. Tortur kan også være psykisk i form af trusler, ydmygelser eller skinhenrettelser – altså at myndighederne foregiver at ville henrette et menneske.

Tortur er ulovligt, altid og hvor som helst. Alle former for tortur har været forbudt internationalt siden Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev til i 1948. Efter pres fra blandt andre Amnesty International blev Konventionen mod Tortur vedtaget af FN’s Generalforsamling i 1984. Konventionen er en udvidelse af forbuddet mod tortur i Verdenserklæringen. Den gør det blandt andet også forbudt at sende mennesker til et land, hvor de er i risiko for tortur.

Trods forbud og konventioner fortsætter regeringer over hele verden med at bruge tortur. Amnesty har dokumenteret brug af tortur i 141 lande; blandt andet i Filippinerne, Marokko, Mexico, Nigeria og Usbekistan. Tortur kan ramme alle. Men risikoen er størst, hvis du tilhører en sårbar gruppe. Er du fattig eller tilhører en religiøs, seksuel eller etnisk minoritet eller en politisk oppositionsgruppe, er du særligt udsat.

Nogle mennesker, der bliver tortureret eller mishandlet, vil give deres torturbødler informationer. Andre vil ikke. Af dem, der taler, vil mange sige hvad som helst for at få torturen til at standse – både sandheder og løgne. Historien har vist, at mennesker, der bliver tortureret, indrømmer både hekseri og forbrydelser, de ikke har begået. Nogle har også fordømt deres egen religion. Andre har nægtet at tale, og nogle er døde, fordi de valgte at tie.

I årtier har vi afsløret regeringer, som bruger tortur, og vi har støttet torturoverlevere i deres kamp for retfærdighed. Vi spillede en fremtrædende rolle i det internationale pres, som resulterede i FN’s Konvention mod Tortur, og i dag er vores fokus på både at sikre lovgivning mod tortur og forhindre brugen af tortur i alle dele af politi og retssystem. Det gør vi ved at dokumentere overgreb, føre kampagner mod tortur og ved at lægge pres på de ansvarlige ledere, politikere og myndigheder, som udfører eller godkender overgrebene.

I dag er lovgivning mod tortur på plads i stort set alle lande i verden. Alligevel finder der tortur sted. Derfor arbejder vi for at sikre tiltag, der beskytter mod tortur; advokater skal være til stede under forhør. Tilståelser afgivet under tortur må aldrig bruges som bevismateriale. Tilbageholdte skal have adgang til lægehjælp og lov til at se deres familier. Og enhver, der er involveret i tortur, bør stilles for retten.

I Danmark har Amnestys lægegruppe siden 1974 undersøgt asylansøgere, der har været udsat for tortur. Lægegruppens torturundersøgelser indgår i afgørelser om asylophold i Danmark. Lægegruppen har også undervist sundhedsfagligt personale fra Uganda i torturdokumentation.