Mathy var bare ni år gammel, da hun begyndte at arbejde ved minerne i DR Congo for at få penge til mad.
Efter at hendes far kom til skade i en ulykke og mistede sit job, havde Mathys familie ikke råd til mad. Og så måtte Mathy selv i gang. Hun er en af mange børn, der arbejder ved eller i minerne i det centralafrikanske land for at udvinde kobolt, som bruges i batterier til mobiltelefoner og el-biler.
Arbejder 70 meter under jorden
For at få kobolten ud af minerne klatrer både børn og voksne ned i smalle og mørke tunneller i op til 70 meter under jorden uden nogen form for beskyttelse. Her graver de kobolten ud med de bare hænder.
Amnestys efterforskning viser, at børn ned til 14-årsalderen arbejder nede i minerne i op til et døgn ad gangen, og uden for minerne vasker børn helt ned til syvårsalderen kobolt for maksimum to dollars om dagen – cirka 12 kroner. Selv de børn, der gik i skole, arbejdede 10 til 12 timer efter skole samt i weekender og skoleferier. Børn, der ikke gik i skole, arbejdede i minerne hele året.
Farlige arbejdspladser
Amnestys researchere besøgte flere miner og arbejdspladser i DR Congo. Ingen af de interviewede børn havde nogen form for beskyttelsesudstyr som eksempelvis handsker eller ansigtsmasker på, når de håndterede kobolt. Børnene bliver derfor vedvarende udsat for høje niveauer af kobolt, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for deres helbred.Derudover beskrev børnene arbejdet som fysisk hårdt og klagede over, at de ofte var syge. Mange fortalte, at de ofte havde hele dage, hvor de slet ikke fik noget at spise.
Vold og seksuel udnyttelse
Arbejdspladserne kan også være farlige for børn på andre måder. En talsperson fra UNICEF fortalte Amnestys researchere, at børnene er udsat for fysiske overgreb, narkotikamisbrug, seksuel udnyttelse og vold.
Flere børn fortalte, at de var blevet slået eller havde set andre børn blive slået af sikkerhedsvagter ved minerne i Kolwezi. Mathy og en ven blev udsat for vold af en sikkerhedsvagt i 2012, hvor hun var 12 år gammel.
”De bad om penge, men vi havde ingen. De greb fat i min ven og skubbede hende ned i en olietank. Det lykkedes mig at løbe væk og gemme mig, men jeg så, hvad der skete. Jeg græd. Jeg var så bange”, fortæller Mathy.
Brug for ny lov
Virksomhederne har et ansvar for at sikre, at børnearbejde ikke er en del af deres virksomhed. Det er desværre ikke altid dette bliver fulgt i praksis, og derfor har vi brug for en lov, der holder virksomhederne ansvarlige.