Rusland skyld i civile drab i Syrien Syrien Rusland

 
Udgivet
01.
Nyhed

Rusland skyld i civile drab i Syrien

Russiske luftangreb i Syrien har kostet hundredvis af civile liv og forårsaget omfattende materielle skader i beboelsesområder, hvor bomberne blandt andet har ramt boliger, moskeer, markedspladser og et felthospital, fastslår Amnesty International i ny rapport.

Siden Rusland i oktober indledte sine omfattende bombardementer i Syrien, har en række vestlige lande kritiseret det russiske luftvåben for at rette angrebene mod civile områder og byer, der huser de oprørsstyrker, der bekæmper Syriens præsident Bashar al-Assad. Men Rusland har afvist anklagerne og erklæret, at angrebene er rettet mod den væbnede gruppe, der kalder sig Islamisk Stat. 

Nu har Amnesty International efterforsket seks russiske angreb mod byerne Homs, Idleb og Aleppo, hvor mindst 200 civile og cirka 20 oprørere er blevet dræbt, og konklusionen er klar: Angrebene tegner et klart mønster, der vidner om overtrædelser af folkeretten. Bomberne har blandt andet ramt boligområder, moskeer, markedspladser og et felthospital.

Angreb på moske og hospital

I rapporten Civilian objects were not damaged’: Russia’s statements on its attacks in Syria unmasked fremlægger Amnesty dokumentation for, at Rusland efter alt at dømme har løjet om to angreb på en moske og et hospital for at dække over de omfattende civile tab. Rapporten viser desuden, at Rusland med overvejende sandsynlighed anvender klyngebomber, som er forbudt på internationalt plan.

”Nogle af de russiske angreb synes at have været møntet direkte på civile, fordi de har ramt ned i beboelsesområder uden nogen klare militære mål og endda et felthospital. Sådanne angreb kan udgøre krigsforbrydelser. Det er af afgørende betydning, at de mulige krænkelser bliver undersøgt af uafhængige eksperter”, siger Philip Luther, der er leder af Amnestys Mellemøst-kontor.

Rungende russisk tavshed

De russiske myndigheder har hævdet, at deres væbnede styrker udelukkende rammer såkaldte terrorist mål. Når spørgsmålet om civile mål er blevet rejst, har Rusland i nogle tilfælde benægtet at være skyld i civile drab, andre gange har russiske myndigheder mødt anklagerne med tavshed.

Amnesty International har interviewet øjenvidner og overlevere efter bombeangrebene samt gransket alt tilgængeligt billedmateriale fra angrebene med hjælp fra militære eksperter, som karakteriserer angrebene som formodede russiske luftangreb. Metoden bygger på at krydsreferere detaljerne om det enkelte angreb med udtalelser fra Rusland forsvarsministerium og med det enkelte angrebs særlige karakteristika beskrevet af øjenvidner.

Ingen militære mål

Amnesty research viser, at der ikke var nogen militære mål eller væbnede militser i nærheden af de områder, der blev ramt. I et af de mest dødelige angreb blev tre missiler affyret mod en travl markedsplads i byen Ariha, hvor 49 civile blev dræbt. Øjenvidner beskriver, hvordan det pulserende søndagsmarked blev forvandlet til et blodbad på få sekunder.

”I løbet af få øjeblikke begyndte folk at skrige. Der lugtede brændt, og alt var kaos. Der lå en skole tæt på, og eleverne kom løbende ud med rædslen malet i deres ansigter. Der var lig overalt med afrevede hoveder og kropsdele”, siger Mohammed Qurabi al-Ghazal, en lokal medieaktivist i byen.

Han så en kvinde, der sad og græd ved siden af 40 omkomne, der lå på række på torvet. Hun havde mistet sin mand og tre børn.

”Hendes børn var bogstaveligt talt i poser. Til denne dag kan jeg stadig ikke komme over det”.

Kvinder og børn

Under et andet formodet russisk angreb den 15. oktober i byen al-Ghantu blev mindst 46 civile dræbt, herunder 32 børn og 11 kvinder, der havde søgt beskyttelse i en kælder i et beboelsesområde. Videooptagelser efter angrebet viser ingen tegn på militær aktivitet, som kan berettige et angreb.

Våbeneksperter, som har analyseret billeder fra angrebet, siger, at ødelæggelsernes omfang og karakter indikerer, at der er tale om såkaldte vakuum-bomber. Et våben, der er særligt bygget til at ramme vilkårligt og skabe maksimal ødelæggelse, når det rammer civile områder.

Den forkerte moske

I et tredje tilfælde blev Omar Bin al-Khattab moskeen i byen Jisr al-Shughour ramt og ødelagt af et luftangreb den 1. oktober. Da billederne af den ødelagte moske begyndte at dukke op sammen med anklagerne mod Rusland, udsendte russiske myndigheder en erklæring, der kaldte beskyldningerne for opspind og dokumenterede det med et satellitfoto, der angiveligt viste den uskadte moske. Men moskeen på satellitbillederne er ikke den samme som den, der blev ødelagt i Jisr al-Shughour.

”Ved at præsentere satellitbilleder af en intakt moske og hævde, at det var en anden, der var blevet ødelagt, viser de russiske myndigheder, hvor langt de er villige til at gå i forsøget på at undgå at blive draget til ansvar for deres handlinger i Syrien”, siger Philip Luther.

Amnesty International har to gange i november præsenteret sine fund for russiske myndigheder for at udbede sig svar på anklagerne. Men den 18. december havde myndighederne endnu ikke reageret på Amnestys henvendelser.