Irak: Kurdiske myndigheder fordriver hundredvis

 
Udgivet
01.
Nyhed

Irak: Kurdiske myndigheder fordriver hundredvis af arabere fra Kirkuk

Myndighederne i Irakisk Kurdistan tvangsforflytter hundredvis af sunniarabere og ødelægger deres hjem som gengældelse for IS-angreb. Amnesty International kritiserer de kurdiske myndigheder for at begå krigsforbrydelser og kræver de ulovlige og ondskabsfulde handlinger stoppet.

Af Andreas Keith Hansen

Kurdiske myndigheder har udført en række angreb, hvor de har nedrevet hundredvis af araberes hjem i Kirkuk og drevet dem ud af byen. Det har de angivelig gjort som gengældelse for et angreb udført af den bevæbnede gruppe, der kalder sig selv Islamisk Stat (IS), den 21. oktober, fortæller Amnesty International i en ny briefing.

Briefingen ‘Where are we supposed to go?’: Destruction and forced displacement in Kirkuk fremhæver, hvordan hundredvis af sunniarabiske beboere, deriblandt mange som er flygtet fra kampe og usikkerhed i nærliggende guvernementer, er blevet udvist fra Kirkuk.

Briefingen er baseret på interviews med samfundsledere, internt fordrevne personer, beboere, aktivister og lokale politikere og er støttet af fotografisk dokumentation af ødelæggelserne samt udtalelser fra embedsmænd.

Sikkerhedstrusler retfærdiggør ikke myndighedernes handlinger

”Myndighederne i Kirkuk står uden tvivl over for alvorlige sikkerhedstrusler, men det kan ikke retfærdiggøre, at de bulldozer folks hjem og tvangsforflytter hundredvis af arabiske beboere. Mange af de påvirkede er personer, som allerede er blevet tvunget til at forlade deres hjem på grund af den vold som opsluger landet. Nu er de blevet tvangsforflyttede eller gjort hjemløse igen,” udtaler Lynn Maalouf, vicedirektør for Research i Amnesty Internationals regionalkontor i Beirut.

Mange har fået ordrer til at vende tilbage til deres oprindelsessteder eller er blevet indespærrede i lejre efter mistanke om, at de har hjulpet IS med at koordinere angrebet.

IS-angrebet

I efterspillet for IS’ overraskelsesangreb mod otte forskellige steder i Kirkuk den 21. oktober, har mange fortalt, at de blev beordrede til at forlade området og fik deres id-kort konfiskerede. Det estimeres at 250 familier, som tidligere er blevet fordrevet fra andre guvernementer i Irak og har søgt sikkerhed og ly i Kirkuk, er blandt de påvirkede.

IS-styrker angreb blandt andet et kraftværk i Dibis-distriktet under Kirkuk-guvernementet den 21. oktober, hvor de dræbte 12 vagter og ansatte.

Mindst 190 familier blev tvangsforflyttede fra landsbyerne Qotan og Qoshkaya i Dibis-distriktet af de væbnede styrker i Irakisk Kurdistan, Peshmerga, og efterretningstjenesten i Irakisk Kurdistan Asayîş.  

De fleste blev flyttet til lejre for internt fordrevne eller søgte tilflugt hos slægtninge i nærliggende landsbyer.

Nu er vi hjemløse igen

Muhayman, en 40-årig far til 10 børn fra en landsby i det sydvestlige Kirkuk, er blevet tvangsforflyttet to gange af kurdiske styrker: Først i 2015 og senest den 25. oktober 2016.

Han beskriver over for Amnesty International, hvordan uniformerede mænd ankom til Manshiya-området i Wahed Huzairan-kvarteret i Kirkuk og beordrede beboerne til at forlade deres hjem morgenen derpå. Tidligt næste dag blev de smidt ud af deres hjem, og bulldozere smadrede husene til langt ud på natten.

”Peshmerga beordrede mig ud af min egen landsby, så jeg byggede et hjem her… Nu er vi hjemløse igen og vi har alle søgt ly hos min bror. Hvor skal vi tage hen?” spørger Muhayman.

Kvarteret, som bestod af hundredvis af huse, blev jævnet med jorden og nu står kun omkring 10 huse tilbage, fortæller han til Amnesty.

Ahmed, en beboer fra Kirkuk hvis hjem blev revet ned den 25. oktober, beskriver de kaotiske scener, da beboere styrtede rundt for at redde deres ejendele, imens traktorer og bulldozere kørte ind i nabolaget.

Han fortæller, at en af hans naboer blev så fortvivlet, at han skød sig selv, efter hans hus blev revet ned. Andre beboere, som Amnesty har interviewet, bekræfter denne beretning. 

IS-beskyldninger

En mand, der flygtede fra Diyala til Kirkuk i august 2014 med sin familie, fortæller, at sikkerhedsstyrker åbenlyst beskyldte ham for IS-angrebet.

"Vi giver martyrer til at bekæmpe Daesh [arabisk akronym for IS], og du bringer dem her og skjuler dem i disse huse," fortalte de ham.

Han blev tvunget til at vende tilbage til Diyala sammen med sine slægtninge, på trods af det veldokumenterede mønster af lokale militsers ulovlige drab og bortførelser af sunniarabere i Diyala.

Tvangsflytningerne er ulovlige og ondskabsfulde

Amnesty International har dokumenteret gentagne tvangsflytninger og ødelæggelser af arabiske hjem og landsbyer af Peshmerga-styrker, der fortsat forhindrer beboerne i arabiske landsbyer og arabiske beboere i blandede arabiske og kurdiske byer i at vende tilbage til deres hjem.

”At smide sunniarabiske beboere i Kirkuk ud af deres hjem og tvangsforflytte dem er ulovligt og ondskabsfuldt. De kurdiske myndigheder må straks stoppe de ulovlige tvangsflytninger og ødelæggelserne af civile ejendomme,” udtaler Lynn Maalouf.

De kurdiske myndigheder skal stoppe krigsforbrydelserne

Guvernøren for Kirkuk har offentligt forpligtet sig til ikke at sende internt fordrevne tilbage til områder, som stadig er under IS’ kontrol eller hvor sammenstød er i gang såsom Mosul og de omkringliggende områder.

Folkeretten og internationale standarder dikterer, at ​​fordrevne mennesker kun skal vende tilbage til deres hjem frivilligt.

”Bevidst ødelæggelse udført uden militær nødvendighed er en krigsforbrydelse. At beordre tvangsforflyttelser af civile – undtagen hvis det er nødvendigt for deres egen sikkerhed eller på grund af bydende militær nødvendighed – er også en krigsforbrydelse,” siger Lynn Maalouf.

"I stedet for at blæse på folkeretten ved vilkårligt at rykke civile op med rode, bør de kurdiske og irakiske myndigheder tilbyde beskyttelse til dem, der allerede er blevet fordrevet eller søger ly for kampene. Og de bør sørge for, at dem der ønsker at vende tilbage til deres hjem, kan gøre det frivilligt og sikkert."

 

Muhayman og Ahmed er begge opdigtede navne for at beskytte deres identitet. Amnesty International er bekendt med deres rigtige navne.