Pensionsselskaber investerer i besatte områder

 
Udgivet
01.
Nyhed

Pensionsselskaber investerer i besatte områder

Danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner har knap tre milliarder kroner investeret i virksomheder med aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, viser undersøgelse fra Danwatch.

 Danske investorer har milliarder af kroner investeret i virksomheder, som har aktiviteter i ulovlige israelske bosættelser. Det viser en ny undersøgelse fra det undersøgende medie Danwatch, der har screenet investeringsporteføljer fra Danmarks 10 største pensionskasser, 10 største investeringsforeninger og tre største kommuner.

I alt har de 23 danske investorer næsten tre milliarder kroner stående i 34 israelske og internationale, børsnoterede virksomheder, hvoraf de fleste længe har været i offentlighedens søgelys for deres problematiske aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, afslører Danwatch.

Advarer virksomheder

Den danske regering og 17 andre EU-lande advarede allerede i 2014 danske borgere og virksomheder mod finansielle og økonomiske aktiviteter, der kan støtte ulovlige israelske bosættelser:

“Finansielle transaktioner, investeringer, køb, udbud samt andre økonomiske aktiviteter (herunder inden for serviceydelser, f.eks. turisme) i israelske bosættelser, eller som er til gavn for de israelske bosættelser, er forbundet med juridiske og økonomiske risici i kraft af, at de israelske bosættelser i henhold til folkeretten er opført på besat jord og ikke er anerkendt som en retmæssig del af Israels territorium”, skrev Udenrigsministeriet i en erklæring, der samtidig advarer danske virksomheder:

“Man bør ligeledes være opmærksom på mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne”.

Bredt politisk flertal

I en skriftlig kommentar til Danwatch opridser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) regeringens holdning:

”Et bredt flertal i Folketinget står bag en mangeårig politik om, at Israel må indstille sin bosættelsespolitik, og at israelske bosættelser ikke gennem aftaler mellem Israel og EU eller danske offentlige eller private engagementer får legitimeret deres eksistens eller forbedrede økonomiske muligheder”, siger han.

Blandt de 34 virksomheder er kendte firmaer som Siemens, Volvo, Caterpillar, Motorola og Paypal. Sidstnævnte er en stor amerikansk udbyder af onlinebetaling og pengeoverførsler. Via sit samarbejde med israelske banker tilbyder Paypal israelske borgere i ulovlige bosættelser på Vestbredden sin service, mens palæstinensere på Vestbredden ikke har mulighed for at bruge tjenesten.

PayPal bekræftede dette i oktober 2016 uden dog at forholde sig til mulige negative påvirkninger af menneskerettighederne. Danwatch har kontaktet PayPal, men har ikke fået svar.

Grundige risikovurderinger

Ifølge FN er forretningsaktiviteter, der støtter bosættelser i de besatte palæstinensiske områder, ikke nødvendigvis ulovlige. Men virksomheder og investorer er forpligtet til at foretage ekstra grundige risikovurderinger, før de investerer, og de skal vise, at de respekterer menneskerettighederne ved at have et tilstrækkeligt beredskab på plads.

De skal også adressere negativ påvirkning af menneskerettighederne hvor det måtte forekomme. Med andre ord kræves der en skærpet ”due diligence”. For investorer handler dette både om de virksomheder, som man overvejer at investere i, og virksomheder, som man har investeret i.

Der kræves endvidere åbenhed om aktivt ejerskab. Bliver man opmærksom på forhold man ikke hidtil har ageret på, bør man forholde sig til hvad man vil foretage sig i lyset af denne viden. Investorer lægger et enormt arbejde i at vurdere hvor deres midler bør placeres, og det er helt afgørende at man ser grundigt, åbent og løbende på hvordan ens investeringer kan bidrage til krænkelser af menneskerettigheder eller folkeretten.

Amnestys aktiviteter

Amnesty vurderer løbende, hvordan vi via vores egne aktiviteter, indkøb og samarbejdspartnere har eller kan have en negativ påvirkning i forhold til forhold som menneskerettigheder, miljø, klima, korruption og bestikkelse eller ansvarlig skattebetaling. I den sammenhæng screener vi alle vores leverandører, samarbejdspartnere og fonde, som vi ønsker at søge om penge hos.

På baggrund af Danwatch’ undersøgelse har Amnesty Danmark gennemgået sine aktiviteter og samarbejde med de berørte virksomheder og investorer. Vi er blevet opmærksom på følgende:

PayPal: Amnesty Danmark bruger ikke selv PayPal, men vi er blevet gjort opmærksom på, at nogle andre Amnesty-afdelinger gør.

”Vi er allerede gået videre med dette internationalt i vores organisation og vil have fokus på det fremadrettet. Amnesty Danmark har Nets og DIBS som leverandører af betalingstjenester, og DIBS henviser til PayPal som samarbejdspartner. Vi vil i lyset af Danwatch’ rapport rette henvendelse til Nets og DIBS og opfordre dem til at lægge pres på PayPal for at ændre politik”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.

Hewlett-Packard (HP): Vi har købt computere og printere, som Hewlett-Packard producerer. IT-redskaber er et problematisk område, når det handler om negativ påvirkning af menneskerettighederne. Vi er derfor ved at screene branchen for at finde det bedst mulige alternativ og vil se på vores påvirkningsmuligheder i forhold til den leverandør, som vi vælger.

AP Pension og Sparinvest: Amnesty Danmark har sin firmapensionsordning hos Merkur. Amnesty Danmark har efter screening af branchen valgt Merkur, da Merkur er det bedste alternativ på det danske marked, når det handler om ansvarlige investeringer og ansvarlig bankvirksomhed. Merkur samarbejder med AP Pension og Sparinvest, som også nævnes i Danwatch-rapporten. Det er oplagt for os at tage en dialog med Merkur om, hvordan Merkur kan påvirke AP Pension og Sparinvest.

”Det er et omfattende og kompliceret stykke arbejde, men det er afgørende at have så meget kontrol med sine aktiviteter som overhovedet muligt. Ud fra vores løbende analyser tager vi stilling til, hvem vi har mulighed for at påvirke og føre dialog med, hvilke vi må udfase, og hvilke vi må skifte med det samme”, siger Trine Christensen.