Sioux-Indianere bekriger Den Sorte Slange

 
Udgivet
01.
Medlemsblad

Sioux-Indianere bekriger Den Sorte Slange

Den største sammenkomst af nordamerikanske indianerstammer siden slaget ved Little Big Horn i 1876 fandt sted, da tusinder af mennesker i efteråret var samlet i protestlejren Oceti Sakowin Camp. Målet var at forhindre olieselskaber i at føre en olierørledning under Missouri River i North Dakota. I december bøjede myndighederne sig og standsede byggeriet – men præsident Donald Trump lover at gøre arbejdet færdigt.

Tekst: Ole Hoff-Lund
Foto: Scanpix
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #1 2017

I begyndelsen af august 2016 udsender Standing Rock Sioux Tribe i North Dakota et nødråb. De opfordrer alle nordamerikanske indianerstammer til at samle sig i protest mod olierørledningen Dakota Access Pipeline (DAPL) – en 1.886 kilometer lang rørledning, som skal løbe tværs gennem fire stater fra North Dakota til Illinois.

”I respekt for de fremtidige generationer bekæmper vi denne rørledning for at beskytte vores vand, vore hellige steder og alle levende væsener”, lyder det fra Standing Rock.

 


Demonstranter på vej mod Backwater Bridge, hvor politiet har etableret en vejspærring.


Sioux-indianerne har givet olieledningen tilnavnet Den Sorte Slange, fordi den truer vandressourcerne og på sin vej ødelægger flere steder af religiøs og kulturel betydning for de oprindelige folk.

Nødråbet bliver hørt. I sensommeren strømmer demonstranter i tusindvis til Oceti Sakowin Camp, som protestlejren bliver døbt, og repræsentanter fra over 300 stammer er til stede i lejren ved byen Cannon Ball.

Dermed er det den største sammenkomst af indianerstammer siden slaget ved Little Big Horn i 1876. Et slag, hvor legendariske sioux-indianere som Crazy Horse og Sitting Bull besejrede general Custer, der i strid med alle aftaler ville fratage sioux-indianerne deres hel-ligste sted, The Black Hills, fordi der var fundet guld.


 

En demonstrant fremviser resterne af de gummekugler og tåregasgranater, som politiet har affyret.

 

Med temperaturer under frysepunktet fik mange demonstranter alvorlige forfrysninger, da politiet tændte for vandkanonerne.


Tåregas og hundebid

140 år senere handler striden ikke om guld,  men om olie. Og ligesom dengang handler  den om de oprindelige folks rettigheder og  om brudte løfter.  I september presser olieselskabet Energy  Transfer Partners på for at færdiggøre den sidste  del af rørledningen, der skal løbe ned under  Lake Oahe og Missouri River. Men Nordamerikas største flod er også den  vigtigste drikkevandsforsyning for hele Standing  Rock reservatet, og eftersom olieledningen  vil krydse floden blot få hundrede meter  fra reservatets grænse vil et oliespild i floden  få meget alvorlige konsekvenser ikke kun for  natur og dyreliv, men også for de titusinder af  indbyggere. 

To af indbyggerne i lejren, Waskoness PItawanakwat fre Ojibwe Tribe og Tea McGinnis fre Hupa Tribe.

Den bekymring deles af det amerikanske  miljøagentur (EPA), der opfordrer  The Army Corps of Engineers til at foretage nye miljøundersøgelser. Samtidig indgiver Standing Rock et sagsanlæg, hvori de  fastslår, at området tæt ved floden rummer gravpladser og kulturminder af væsentlig  betydning. Begge dele truer med at forsinke  byggeriet, men det har ikke opsættende  virkning. Reaktionen kommer omgående. Under beskyttelse  fra private sikkerhedsfirmaer sætter olieselskabet bulldozere ind, som rydder tre kilometer af det omstridte stykke land ned til  Missouri River. Demonstranter stiller sig på  tværs med sang, bøn og afbrænding af urter, men de private vagter med hunde svarer igen med tåregas, knippelslag, hundebid og tørre  tæsk. Journalister, der filmer optrinnet, bliver senere anholdt af politiet. 


Kamp for kulturel overlevelse 

En af de ældre sioux-indianere, der tog initiativ  til at danne protestlejren, er Ladonna  Brave Bull Allard, der arbejder som historisk  konsulent for Standing Rock Sioux Tribe.  Hun forklarer, at byggeriet af DAPL samlet  set vil ødelægge 380 hellige, indianske steder  og gravpladser langs hele ruten fra North Dakota  til Illinois. De 26 ligger lige dér, hvor ledningen  skal føres under Missouri River, siger  Ladonna Brave Bull Allard, der derfor også  opfatter protesten som en kamp for kulturel overlevelse.

”Det er steder med stor betydning, ikke bare  for sioux-indianerne, men også for mange andre stammer. USA er i færd med at smadre  vores mest betydningsfulde spirituelle og  kulturelle områder. Og i takt med, at de sletter vores fodaftryk fra jorden, udvisker de  os som et folk. Disse steder skal beskyttes. I modsat fald ophører vores verden. Så simpelt  er det. Vores unge mennesker har en ret til at  vide, hvem de er. De har en ret til sprog, til kultur, til traditioner. Måden, de lærer det på, er gennem forbindelse til vores land og vores  historie. Hvis vi tillader et olieselskab at  grave sig igennem og ødelægge vores historie, vores forfædre, vore hjerter og vores sjæl som et folk, er det så ikke et folkemord?”, siger Ladonna  Brave Bull Allard til Yes Magazine.  


Morgenstemning i Oceti Sakowin, hvor flere tusinde demonstranter slog sig ned i efteråret.


Vandkanoner i frostvejr 

En frostklar aften sidst i oktober eskalerer konflikten til nye højder, da politiet rykker frem med pansrede mandskabsvogne og  oversprøjter fredelige demonstranter med vandkanoner. Dusinvis af demonstranter bliver bragt til hospitaler og lægeklinikker, flere  af dem med alvorlige forfrysninger. Amnesty International, som har observatører til stede i Oceti Sakowin Camp i månedsvis, rapporterer om overdreven magtanvendelse og vilkårlige anholdelser og appellerer til myndighederne om at gå i dialog med siouxindianerne for at finde en løsning. 

”Mennesker er samlet her for at forsvare de oprindelige folks rettigheder og beskytte deres naturressourcer. De skal ikke behandles som  fjender. Politiet skal anvende mindst mulig magt. Men det er ikke tilfældet, når politiet møder mænd, kvinder og børn iført udstyr,  der er mere velegnet til slagmarken”, siger Eric Ferrero fra Amnesty USA.

Medierne og offentligheden får nu for alvor øjnene op for Oceti Sakowin Camp. Donationer, mad og byggematerialer strømmer ind, og en række prominente amerikanere melder deres støtte til Standing Rock Sioux Tribe.  


Over 2.000 krigsveteraner ankommer den 2. december for at danne en ring rundt om lejren til forsvar mod politiet.

Krigsveteraner beskytter lejren 

På Twitter koger debatten under hashtagget  #StandWithStandingRock. Musikeren Neil Young dukker uanmeldt op i protestlejren  med sin guitar på sin 71-års fødselsdag, og  den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders udtrykker flere gange sin indædte  modstand mod DAPL. Men efter pres fra olieselskabet, der vil have rørledningen bygget færdig ved årsskiftet, stiller politiet et ultimatum til demonstranterne om at forsvinde inden den 5. december. I modsat fald vil lejren blive ryddet. 

”Selv om det er sørgelige nyheder, så er det  på ingen måde overraskende, når man ser på  de seneste 500 års mishandling af mit folk”,  siger lederen af Standing Rock Sioux Tribe, Dave Archambault II. 

Det får en gruppe amerikanske krigsveteraner  til at indlede en crowdfunding på internettet. De skaffer på kort tid 700.000 dollar,  så de kan etablere en ring rundt om lejren for at beskytte dem mod politi og militær. Over 2.000 veteraner ankommer den 2. december –  tre dage før tidsfristen udløber.  


Knyttede næver og fyrværkeri 

Mens lejrens indbyggere holder vejret og beder  omverdenen om hjælp, kommer meddelelsen  pludselig aftenen før deadline: The Army  Corps of Engineers beordrer et stop for byggeriet af olierørledningen og indleder nye undersøgelser  for at finde alternative ruter til DAPL.  De tusindvis af demonstranter, der gennem måneder har opbygget et økologisk minisamfund  i Oceti Sakowin Camp, eksploderer i vild  jubel, knyttede næver, fest, fyrværkeri – og  bøn. Amnestys observatører i lejren betegner afgørelsen som en vigtig sejr for de oprindelige  folk.  ”De har kæmpet med fredelige midler for at beskytte deres vand og deres rettigheder. Mens vi fejrer denne hårdt tilkæmpede sejr, opfordrer vi politikerne til at sikre, at oprindelige folk altid bliver konsulteret i denne type sager fremover”, siger Eric Ferrero fra Amnesty.

Dagen efter nyheden om, at The Army Corps of Engineers har standset byggeriet af DAPL, fortsætter protesterne i snestormen.


Retter op på historiens gang 

Lederen af Standing Rock Sioux Tribe, Dave Archambault II, sender varme tanker i retning  af præsident Obama og Det Hvide Hus: 

”Vi støtter helhjertet op om myndighedernes beslutning, og værdsætter med den  allerstørste taknemmelighed det mod, som  præsident Obama, The Army Corps, Justitsministeriet og Indenrigsministeriet har udvist ved at tage dette skridt til at rette op på historiens gang og gøre det eneste rigtige. Vi håber, at den kommende præsident  Trump vil respektere denne beslutning”.  

  Politi og sikkerhedsstyrker mødte op i fuld kampudrustning for at holde ubevæbnede demonstranter væk fra byggepladsen.

Den sorte slange er besejret i første omgang, men ligesom Dave Archambault II frygter mange andre, hvad Donald Trump gør, når han indtager Det Hvide Hus. Trump har under valgkampen bakket op om byggeriet af  DAPL til en pris af 3,8 milliarder dollar, og fem dage efter sin tiltræden udsteder han et  dekret om at genstarte byggeriet af ikke bare  DAPL, men også den endnu større Keystone XL rørledning, som Obama bremsede i 2015,  og som også berører indianernes land. Donald Trump havde i 2015 personligt investeret  cirka 500.000 dollar i Energy Transfer  Partners (ETP), men ifølge Trumps talsmand  er hans støtte til DAPL rent politisk. Donald Trumps beslutning får omgående  demonstranterne på barrikaderne igen, og fra Standing Rock Sioux Tribe lyder råbet: 

”Vi opfordrer alle vores venner og allierede  til at rejse sig og deltage i civil ulydighed for at bremse DAPL og vise solidaritet med Standing  Rock”.