Æresdrab og vold mod kvinder i Irak

 
Udgivet
01.
Nyhed

Æresdrab og vold mod kvinder i Irak

Kvinder og piger i Irak udsættes for systematisk vold og diskrimination. Voldtægter begået af sikkerhedsstyrker og udenlandske soldater, overfald fra religiøse ekstremister samt æresdrab begået af familiemedlemmer er på listen over de overgreb, som irakiske kvinder udsættes for. I rapporten ’Trapped by Violence – Women in Iraq’ opfordrer Amnesty International til, at de irakiske myndigheder overholder international lovgivning mod diskrimination og stiller gerningsmændene til ansvar.

Siden den amerikanske invasion af Irak i 2003 er der begået en lang række alvorlige overgreb, drab og menneskerettighedskrænkelser rettet specifikt mod kvinder og piger. Blandt disse forbrydelser er voldtægter begået af islamistiske militser, irakiske regeringsstyrker, udenlandske soldater fra den amerikansk ledede multinationale styrke samt udenlandske private militære sikkerhedsentreprenører. I langt de fleste tilfælde går forbryderne fri for straf, viser rapporten "Trapped by Violence - Women in Iraq".

Religiøse ekstremister, der ønsker at indføre islamiske love som for eksempel kønsadskillelse og tvungen tilsløring, overfalder og chikanerer kvinder på gaden og ved check-points rundt om i landet, hvis kvinderne ikke er ordentligt tildækket eller eksempelvis kører bil alene. Rapporten dokumenterer hundredvis af grove overgreb mod kvinder. Alene i den nordlige kurdiske region blev der rapporteret 102 drab på kvinder i perioden fra juli 2007 til juni 2008. Desuden begik 262 kvinder selvmord eller forsøgte at begå selvmord - i mange tilfælde for at undslippe vold og undertrykkelse i familien, fortæller pårørende.

Til trods for, at irakisk straffelov forbyder tvangsægteskaber, udsættes kvinder og piger for alvorlige risici, hvis de nægter at blive tvangsgift, eller hvis de ses i selskab med andre mænd end ham, som familien har udvalgt. Rapporten dokumenterer, at mindst tre kvinder er blevet dræbt af mandlige familiemedlemmer. I ingen af sagerne har myndighederne stillet gerningsmændene til ansvar. Den slags sager sender det signal til kvinder i Irak, at de risikerer døden, hvis de selv vil vælge, hvordan de leve deres liv, mens gerningsmændene går fri.

Ifølge gældende irakisk straffelov kan en dømt morder få reduceret sin straf til seks måneders fængsel, hvis han plæderer for, at mordet blev udført med 'ærefulde motiver'. I den kurdiske region arbejder myndighederne på at få denne lov afskaffet, mens regeringen i Bagdad forholder sig passiv. Den irakiske straffelov tillader endvidere mænd at udøve vold mod deres koner, hvis formålet er disciplinering inden for de rammer, den islamiske lov foreskriver. En undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO fra 2008 viser, at 83 procent af irakiske kvinder bliver udsat for strengt kontrollerende adfærd fra deres ægtemænd.

For kvinder, der er på flugt fra voldelige ægtemænd eller familier, der truer med æresdrab, er tilflugtsmulighederne begrænsede, og mange irakiske kvinder og piger begår selvmord som en sidste udvej. Kun i den kurdiske provins findes enkelte herberger oprettet af myndighederne til særlige nødstilfælde. Flere kvinder lever i disse herberger i flere år. Enkelte kvinderetsorganisationer søger at hjælpe kvinder på flugt, men konsekvenserne kan være alvorlige. Religiøse ekstremister har truet, angrebet og dræbt kvinderettighedsaktivister. 

Amnesty opfordrer de irakiske myndigheder til at ændre den nuværende diskriminerende lovgivning og indføre effektive efterretningsmekanismer, så gerningsmændene bliver stillet til ansvar for deres handlinger. Samtidig bør den irakiske regering sikre de fornødne sikkerhedsforanstaltninger for voldsramte kvinder og kvinderettighedsforkæmpere.