EU må presse Kina til et moratorium for dødsstraffen Kina EU Dødsstraf

 
Udgivet
01.
Nyhed

EU må presse Kina til et moratorium for dødsstraffen

EU's udenrigsministre bør på deres møde den 22. marts inddrage en ny rapport fra Amnesty International, som opfordrer til et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraffen i Kina.

EU's udenrigsministre bør på deres møde den 22. marts inddrage en ny rapport fra Amnesty International, som opfordrer til et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraffen i Kina. 

Den nye rapport fra Amnesty International, "Executed according to Law? The death penalty in China", fortæller detaljeret, hvordan den kinesiske regering rutinemæssigt begår overgreb på national lovgivning og internationale normer ved at henrette tusinder af mennesker hvert år. Ifølge Amnesty International krænkes den dødsdømtes rettigheder på utallige måder i forløbet, fx ved anvendelsen af tortur for at opnå tilståelser. 

Flest henrettelser i verden

Rapporten udsendes kun en uge efter, at en kinesisk parlamentariker anslog, at Kina henretter 10.000 mennesker hvert år. Et tal, som langt overgår det samlede antal af henrettelser i resten af verden. Øget anvendelse af henrettelse ved dødelig indsprøjtning og mobile henrettelseskamre i form af ombyggede busser er taget til over hele Kina. Her kan fangerne henrettes umiddelbart efter, de har fået afsagt deres dom.

"Amnestys Kina-rapport kommer samtidig med EU's udenrigsministermøde, og vi håber, ministrene vil tage den med i deres overvejelser, når de skal anbefale de fremtidige relationer mellem EU og Kina," siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.

"Dialogen med Kina har de seneste år været en undskyldning for ikke at bringe en resolution om Kinas overgreb op ved FN's Menneskerettighedskommission. Amnestys rapport er imidlertid endnu et argument for, at de kinesiske magthavere nu må afkræves konkrete forbedringer eventuelt gennem vedtagelse af en resolution på FN's Menneskerettighedskommission, der peger på specifikke krav," fastslår Lars Normann Jørgensen.

Amnesty International opfordrer derfor EU's udenrigsministre til dels at arbejde for et moratorium af dødsstraffen i Kina, dels fremme en resolution i FN's Menneskerettighedskommission for et sådan moratorium.

Baggrund

Amnesty Internationals rapport dokumenterer gennem såvel Amnestys egen research som sager hentet fra Kinas officielle medier fejl i det kinesiske retssystem. Bl.a. nævnes følgende sager:

· Chen Guoqing og tre medtiltalte blev anklaget for mord i 1996. De har nu været gennem fire retssager, og er fire gange blevet dømt til døden. Tre gange har de appelleret med succes, fordi appelretten anerkendte, at beviserne mod dem var dårlige, ikke eksisterende eller var fremkommet via tilståelser efter tortur. De er forsat i fængsel og venter på den endelige dom.

· Zhao Fenrong er en kvinde, som blev anklaget for mord i 1998. Hun blev idømt dødsstraf ved den oprindelige retssag og to efterfølgende genoptagelser af sagen. Dommen faldt på grundlag af ikke-eksisterende eller ringe beviser, ligesom der var tale om en tilståelse fremtvunget gennem tortur. Zhao sidder i øjeblikket fængslet. Hendes dødsdom er stillet i bero, mens hun venter på en mulig ny appelsag.

· Tenzin Deleg Rinpoche, en tibetansk gejstlig buddhist, som fik stillet sin dødsdom i bero efter en uretfærdig retssag og en summarisk appelprocedure, hvor hans medtiltalte Lobsang Dhundup blev henrettet samme dag, han fik sin dom.

· Gong Shengliang. En kristelig præst, som var udsat for en uretfærdig retssag og idømt dødsstraf, for så efter appel at få omstødt dommen til livstid. Han befinder sig i fængsel, og der er alvorlig bekymring for hans fysiske tilstand efter gentagne påstande om, at han har været udsat for angreb i fængslet.