Danske biseksuelle føler sig usynlige: ”Man vil jo bare gerne tages alvorligt ligesom alle andre.”

Det er ikke så tit, vi taler om B’et i betegnelsen LGBTI+. B’et står som bekendt for biseksuelle, og en ny undersøgelse viser, at biseksuelle kæmper for at blive accepteret – både bredt i det danske samfund og i queer-miljøet. 

Biseksuelle møder en hel del fordomme, når de fortæller andre om deres seksualitet. Og det har en række konsekvenser for deres trivsel og velvære. Det viser en ny undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter.

Ifølge Vive er der mange biseksuelle, der holder deres seksualitet skjult. 32-årige Sia Seidler Berro arbejder til dagligt som projektleder for Ungdomsbureauet. Da hun var yngre, kendte hun mange homoseksuelle, men ingen der var biseksuelle. I lang tid troede hun, at hun var heteroseksuel, fordi hun som 18-årig blev kærester med en mand, som hun er gift med den dag i dag. Derfor åbnede hun først op omkring sin biseksualitet i en sen alder:

”Det var først efter, jeg blev mor, at jeg begyndte at mærke efter i forhold til min egen seksualitet. Man kan godt fortryde mange ting og tænke, hvorfor var det først dér, at jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved det,” siger Sia Seidler Berro.

Usynligt i mediebilledet

Da hun var yngre manglede Sia Seidler Berro forbilleder, der også var biseksuelle – det kunne måske have gjort, at hun havde haft noget at spejle sig i og var nået frem til sin seksualitet tidligere i livet:

”Man kan gå og føle sig helt alene med det. Og når man så hører en podcast, så kan man godt blive sådan ’gud alle de her biseksuelle føler på samme måde’. Der mangler meget repræsentation i serier og sådan noget,” siger hun.

Sia Berro mener også, at en del af grunden til, at biseksualitet er usynligt, er at biseksuelle ikke helt føler sig berettigede til at være i rampelyset.

Homoseksuelle og transkønnede møder, ifølge Sia Berro, langt større diskrimination og had, og derfor vil hun ikke tage pladsen fra nogen, der har langt mere udfordrende livsvilkår end hende selv:

”Så man er også sådan – er jeg overhovedet berettiget til at være i LGBTI+ miljøet? Så man er også selv med til at gøre sig usynlig,” siger hun.

Biseksuelle er i mistrivsel

Ifølge Vives undersøgelse er biseksuelle faktisk den gruppe, der klarer sig dårligst, når det kommer til uddannelse, arbejde og tilfredshed med livet sammenlignet med homo- og transpersoner. De oplever dårlig livskvalitet og er også særligt udsatte, når det kommer til vold.

Det kan skyldes, at biseksuelle bliver mødt med en hel del fordomme og fordømmelse. Sia Seidler Berro kommer med en række eksempler på, hvilke fordomme biseksuelle bliver mødt med. Det kan både være heteroseksuelle som synes, at man er mere interessant og eksotisk. Det kan også være folk i queer-miljøet, der mener, at ens seksualitet bare er en fase. Der bliver hele tiden stillet spørgsmålstegn ved om ens seksualitet er ægte:

Det bliver set som en fase eller at man eksperimenterer lidt med begge dele. At det er, fordi man ikke har besluttet sig endnu. At du prøver at være lidt queer, men du er ikke ægte queer.

Sia Seidler Berro

Biseksuelle er en større gruppe end homoseksuelle, og derfor kan den enkelte godt stå meget alene. Undersøgelsen viser desuden, at det især er de biseksuelle kvinder, der er i mistrivsel:

”Meget tyder på, at manglende anerkendelse og forståelse fra omverdenen, kan udløse en form for kronisk stresstilstand og give en sårbarhed, som kan påvirke de biseksuelles møde med omverdenen,” siger Jane Greve, der er professor ved VIVE og står bag rapporten.

Risikoen for at man dropper ud af en uddannelse, er også højere for biseksuelle. De er også ledige i længere perioder og tjener mindre sammenlignet med hetero-, homo- og transpersoner.

Vejen frem er mere synlighed

Ifølge Sia Seidler Berro er løsningen, at der i medierne og i det offentlige rum bliver fortalt flere historier om biseksuelle.

”Det er ikke noget, der popper op på ens skærm. Man skal virkelig selv opsøge det. Biseksuelle udgør en kæmpestor procent af LGBTI+-miljøet, men man hører ikke så meget om det,” siger hun.

Selvom vi er kommet langt i Danmark, er der stadig mange rettigheder, som LGBTI+ personer ikke har samme adgang til som heteroseksuelle. Derfor er det vigtigt, mener Sia Seidler Berro, at vi har Pride-ugen og paraden, hvor man sætter fokus på det:

”Det er ikke så tit, at man bliver lyttet til. Og det gør man i hvert fald mere under Pride-ugen. Det er også fedt, at det er en fest og det er grineren osv. Men det vigtigste er helt klart, man sætter spot på det,” siger Sia Seidler Berro.

”Indtil LGBTI+ personer har de samme rettigheder og livsvilkår som hetero-personer, så skal man blive ved med at tage den kamp. Så giver det stadig mening,” tilføjer hun.