Menneskerettighedsforkæmpere Protester Aktivister Ytringsfrihed

01.
Kort sagt

Forkæmpere

Menneskerettighedsforkæmpere går forrest i kampen for basale rettigheder. Uden dem er samfundet ringere stillet. Vi arbejder for at stoppe forfølgelsen af menneskerettighedsforkæmpere og sikre deres beskyttelse.

Alle har ret til fredeligt at kæmpe for deres egne og andres rettigheder uden frygt for at blive forfulgt eller straffet. Undertrykkende stater har altid forsøgt at begrænse menneskerettighedsforkæmperes ytringsfrihed. De har gjort det ulovligt at have visse meninger og er gået målrettet efter folk med bestemte holdninger.


Forkæmpere under pres

Desværre benytter flere og flere lande sig af lovgivning, der begrænser menneskerettighedsforkæmperes mulighed for at ytre sig.

 

I løbet af de sidste år har vi dokumenteret en voldsom stigning i nye restriktive love i mere end 50 lande. Vi har udgivet en række rapporter om undertrykkelse af fundamentale rettigheder, som ramte menneskerettighedsforkæmpere på alle kontinenter.

I Rusland har nye love begrænset folks ret til ytrings- og forsamlingsfrihed. Den russiske regerings mål er at opnå fuld kontrol med ytringer i det offentlige rum.

Og i Uganda har landets undertrykkende og diskriminerende love mod LGBTI-personer haft en stærk begrænsende effekt på retten til frit at udtrykke sig.


02.
Eksempler

Symbol på håb og forandring

Den danske statsborger Abudhadi al-Khawaja er menneskerettighedsforkæmper. Han har viet sit liv til at sikre befolkningen i sit hjemland, Bahrain, adgang til basale rettigheder.

Trods trusler og tortur har Abdulhadi al-Khawasja år efter år fortsat sin fredelige kamp for demokrati og menneskerettigheder.

Frontfigur i kampen for rettigheder

Da det arabiske oprør nåede Bahrain, var Abdulhadi blandt frontfigurerne i frihedskampen. Politiet brød ind i hans hjem, overfaldt ham og arresterede ham. Anholdelsen var så brutal, at Abdulhadi måtte opereres for kæbebrud seks forskellige steder. Da han vågnede i hospitalssengen, blev han udsat for tortur.

I dag sidder han fængslet i Bahrain. Hans dom lyder på livstid i fængsel. Det eneste han har gjort er at bruge sin ytrings- og forsamlingsfrihed.

For andre menneskerettighedsforkæmpere i Bahrain og i regionen er Abdulhadi al-Khawaja et symbol på håbet om forandring. Og på viljen til at kæmpe for det, man tror på – fordi det er det rigtige at gøre.

Maryam al-Khawaja, Abdulhadi al-Khawajas datter, sagde til vores landsmøde i 2015:


"Man skal ikke blive menneskerettighedsforkæmper, fordi man vil se forandringer i morgen. Man skal engagere sig i menneskerettighedsarbejdet, fordi man tror på det lange seje træk. Fordi man ønsker at så de frø, som fremtidige generationer vil høste. Og fordi, det er det rigtige at gøre."

Maryam al-Khawaja, Bahrain


Rusland kvæler civilsamfundet

Rusland har de seneste år vedtaget en række love, der begrænser ytringsfriheden og forsamlingsfriheden i landet. Reelt forsøger regeringen at lukke ned for civilsamfundet. Lovgivningen bruges til at marginalisere og dæmonisere Ruslands ledende menneskerettighedsgrupper. Senest er myndighederne begyndt at gå direkte efter det, de kalder ’uønskede organisationer’.

Proceduren for at erklære en organisation for uønsket er ugennemsigtig, og organisationer opdager måske først, at de er ’uønskede’, når de står på listen.

Der er ingen mulighed for at udfordre afgørelsen eller for at blive fjernet fra listen igen. 

En beslutning om at tilføje en organisation til listen over ’de uønskede’ bliver udført uden varsel.

Fremover vil det ikke være muligt for sådanne organisationer at åbne et kontor i Rusland og dem, der allerede findes, står overfor at blive lukket ned. Organisationerne må ikke uddele materiale eller information – heller ikke via medier eller internettet.

Loven rammer russiske aktivister og uafhængige organisationer, der fremover ikke kan samarbejde med ’de uønskede organisationer’ og gør det sværere for menneskerettighedsforkæmpere at udføre deres fredelige arbejde.


I regeringens søgelys

Journalisten Eskinder Nega sidder fængslet for at kritisere styret i Etiopien. Regeringen har længe forsøgt at lukke munden på Eskinder og både han og hans kone, Serkalem Fasil, er blevet arresteret flere gange.

Senest i 2011 blev Eskinder Nega dømt til 18 års fængsel for ’terrorisme’, fordi han skrev artikler og holdt foredrag, hvor han kritiserede Etiopiens regering. I virkeligheden var han talerør for basale menneskerettigheder, som vi andre tager for givet.

Det er syvende gang, at Eskinder Nega sidder fængslet for at bruge sin ytringsfrihed og fremme arbejdet for basale rettigheder.

Hans kone, Serkalem, fødte deres fælles barn i fængslet.

På trods af chikane og modgang kæmper Eskinder videre: ”En dag vil jeg se lyset for enden af tunnelen. Lige meget hvad der sker, vil jeg fortsætte min kamp.”

Vi klassificerer Eskinder som samvittighedsfange, og mener, at han sidder fængslet udelukkende for at give udtryk for sine politiske holdninger.

I 2014 modtog Eskinder Nega The Golden Pen Award of Freedom.


Fængslet for at opfordre til demokrati

Kinesiske menneskerettighedsforkæmpere risikerer lange fængselsstraffe, tortur og andre repressalier for at ytre kritik af regimet. Myndighederne slår ned på enhver form for kritik, hvad enten det drejer sig om rettigheder for etniske minoriteter, tvangsforflyttelser, jordrettigheder eller manglende ytringsfrihed.

Den kinesiske menneskerettighedsforkæmper Liu Xiaobo blev idømt 11 års fængsel for ’statsundergravende virksomhed’, fordi han udgav artikler om beskyttelse af menneskerettighederne og demokratiske reformer. Da Liu i 2012 modtog Nobels Fredspris, sagde han: 


"Jeg tilegner denne pris til alle de fortabte sjæle, som har ofret deres liv i ikke-voldelig kamp for fred, demokrati og frihed."

Liu Xiaobo, Kina


03.
Hvad gør Amnesty

Hvad gør vi?

Vi arbejder for, at menneskerettighedsforkæmpere beskyttes og kan udtrykke sig frit.  

Vi dokumenterer, når deres rettigheder bliver krænket. Vores læger undersøger dem og vurderer, om de er blevet udsat for tortur. Vi kræver, at deres torturbødler bliver straffet. 

Vi kræver, at de stater, der fængsler menneskerettighedsforkæmpere, løslader dem øjeblikkeligt. Vi skriver breve til dem i fængslet.

Når de bliver løsladt sørger vi for, at de får mulighed for at fortælle deres historier, så de kan inspirere andre og fortsætte deres kamp for basale menneskerettigheder.


"I gør et fantastisk stykke arbejde. I har indflydelse. I skaber forandringer. Og for menneskerettighedsforkæmpere som mig betyder det alt, når vi ved, at vi ikke er glemt. At vi ikke er alene. Folk ved ikke, hvor stor en forskel, de gør, når de sender breve. Men uden jer ville folk følge sig håbløst fortabt."

Nabeel Rajab, Bahrain