Overvågning overvågning Privatliv Edward Snowden

01.
Kort sagt

Overvågning

Når stater overvåger borgere, som ikke er under mistanke for en forbrydelse, er det et brud på retten til privatliv.

Whistlebloweren Edward Snowden har vist os, hvor udbredt overvågning allerede er. Snowden lækkede dokumenter fra sin tidligere arbejdsplads, NSA, som viser, at efterretningstjenesten har overvåget millioner af borgere over hele verden, heriblandt udenlandske statsledere. NSA samarbejder angiveligt med Danmark om tapning af internettrafik.

Masseovervågningen krænker menneskerettighederne
I Danmark har debatten om masseovervågning primært handlet om telelogning, en metode som registrerer og lagrer alle danskeres telefonopkald og sms’er, så myndighederne kan tilgå dataene.

Amnesty har kritiseret logningen for at være et groft brud på retten til privatliv. Desuden har en EU-dom i foråret 2014 slået fast, at en så omfattende indsamling af data om mennesker, der ikke er mistænkt for noget som helst, er i strid med menneskerettighederne.

 

Overvågning skader forkæmpere
Censur og internetovervågning rammer menneskerettighedsforkæmpere, journalister og civile, som bruger internettet til at dele information, organisere sig og råbe op om uretfærdighed. Over hele verden bruger regeringer sofistikerede metoder til at filtrere og blokere hjemmesider med kritisk indhold. De overvåger og lokaliserer menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og journalister.

Når regeringer overvåger internetbrugere, krænker de ikke bare ytringsfriheden og retten til privatliv. De misbruger teknologi til at slå ned på civilsamfundet, standse kritiske røster og forhindre at folk demonstrerer. Internettet er hurtigt ved at udvikle sig til et uhyggeligt våben til undertrykkelse og kontrol.

Vi arbejder for at stoppe denne udvikling og sikre, at internettet bliver beskyttet som et frit, åbent og sikkert rum for alle. Et sted hvor individer kan udtrykke sig, finde information og kommunikere uden frygt for forfølgelse, censur og overvågning.


Artikel 12 ”Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.” Kilde: FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)


02.
Eksempler

Sandhedens pris

Den amerikanske statsborger, Edward Snowden, blev verdensberømt da han i maj 2013 lækkede en lang række hemmelige dokumenter fra sin tidligere arbejdsplads NSA.

Dokumenterne, som Snowden overleverede til blandt andet en journalist fra avisen The Guardian, afslørede hvordan NSA via overvågningsprogrammer spionerer på stort set alle digitale kommunikationsplatforme  og systematisk krænker individers ret til privatliv. 

Snowden hævder, at hans eneste motiv for at lække dokumenterne var at informere borgere fra hele verden om, hvad der blev gjort mod dem.

Den amerikanske stat har klassificeret Edward Snowden som forræder og anklager ham for at have gjort stor skade på landets nationale sikkerhed.

Han har midlertidigt asyl i Rusland, og håber på at få asyl i et europæisk land. Han står til lange fængselsstraffe i USA.

USA's mest eftersøgte mand

Fra sms til tortur

Da demonstrationerne i Syrien begyndte i foråret 2011, kommunikerede demonstranterne via sms, når de for eksempel skulle indkalde til fredelige protester. Men den syriske efterretningstjeneste brugte overvågningsudstyr, der kunne 

opsnappe ord som ’revolution’ og ’demonstration’ i sms’erne. Uden at afsenderen af sms’en fattede mistanke, kunne sikkerhedspolitiet spore aktivisterne, som blev tilbageholdt og udsat for tortur og mishandling. 


03.
Hvad gør Amnesty

Hvad gør vi?

Vi arbejder for, at stater lever op til deres forpligtelse til at sikre, at borgernes private kommunikation så vidt som muligt forbliver privat, og at de ikke udsættes for vilkårlig overvågning.

Vi samarbejder med andre organisationer, der dokumenterer masseovervågning. Vi har lagt sag an mod både NSA og den britiske regering. Begge indsamler data i et sådant omfang, at det har enorme konsekvenser for borgernes privatliv og ytringsfrihed. Indsamlingen af data er så vilkårlig, at den i praksis rammer alt fra journalister og nødhjælpsarbejdere til researchere og forretningsfolk, som er ikke er under mistanke for ulovligheder. 

Begrænsning af handel med overvågningsudstyr
Over hele verden udvikler, sælger og eksporterer private firmaer overvågningsteknologi til lande, hvor programmerne kan bruges til at undertrykke aktivister, journalister og politiske modstandere. Først bliver borgerne identificeret gennem overvågning og siden truet, arresteret, tortureret eller myrdet. 
Alligevel er der i dag meget lidt kontrol med den internationale handel med overvågningsteknologi. 

Derfor tog vi sammen med seks andre organisationer i 2014

initiativ til CAUSE – Coalition Against, Unlawful Surveillanse Exports. Målet er en bedre regulering af det globale marked for overvågningsteknologi.

Fokus på overvågning i FN 
Vi har arbejdet på at få oprettet en specialrapportør på retten til privatliv i FN – og det lykkedes i marts 2015. Specialrapportøren skal undersøge om stater krænker retten til privatliv både online og offline. Det forventes, at rapportøren skal kigge på masseovervågning, politiets arbejde med ransagninger og beslaglæggelser og virksomheders brud på retten til privatliv.

Amnesty går til modangreb
I samarbejde med internationale eksperter i computersikkerhed har vi udviklet et nyt, gratis redskab, Detekt, der kan afsløre, om din computer er inficeret med kendt spyware og overvågningsprogrammer.

Detekt er et simpelt værktøj, som kan advare aktivister og journalister om spyware, så de kan reagere på det. Det er et modangreb på de regeringer, som benytter informationer fra overvågning til at tilbageholde, arrestere og i nogle tilfælde torturere menneskerettighedsforkæmpere og journalister.