Menneskerettighederne i Østeuropa og Centralasien skal beskyttes under COVID-19-pandemien

 
Udgivet
01.
Nyhed

Menneskerettighederne i Østeuropa og Centralasien skal beskyttes under COVID-19-pandemien

Regeringer i lande som Ukraine, Tjetjenien og Kasakhstan benytter krisen til at slå hårdt ned på kritik, og de begår samtidig alvorlige krænkelser mod deres borgere ved blandt andet at svejse deres døre fast og overfalde personer uden ansigtsmasker.

Udover frygten for COVID-19 har borgerne i en række lande i Østeuropa og Centralasien andre og mere synlige ting at bekymre sig om. Flere regeringer i regionen bruger nemlig pandemien til at begå menneskerettighedskrænkelser, dokumenterer Amnesty i en ny rapport.

”I takt med at COVID-19-pandemien spreder sig i regionen, virker det som om, at mange regeringer er mere interesserede i at slå ned på kritik end at beskytte den offentlige sundhed”, siger Heather Hill, der er Amnestys researcher i Centralasien.

”Fra myndigheder i Kasakhstan, der svejser døre fast for at holde beboerne fanget i deres lejligheder, til tjetjensk politi, der overfalder folk, som ikke bærer ansigtsmasker – regeringer ser åbenbart pandemien som et fripas til at trampe på menneskerettigheder. Alle strenge tiltag for at stoppe spredningen af virussen skal være midlertidige, forholdsmæssige og på linje med menneskerettighedsstandarder”, siger hun.

Overdreven magtanvendelse

Myndigheder i Østeuropa og Centralasien tyr rutinemæssigt til undertrykkelse for at lukke munden på kritikere. Ikke overraskende har nogle regeringers svar på pandemien været præget af en tilsidesættelse af basale menneskerettigheder.

6. april svejsede myndighederne i den kirgisiske by Karakol dørene i et helt beboelseskompleks fast, fordi en beboer var blevet testet positiv for COVID-19.

I Kasakhstan havde myndighederne også tvunget karantæne ned over en lejlighedsblok ved at svejse dørene fast og derved tvinge beboerne til at blive indenfor.

18. april lukkede den ukrainske hær den eneste adgangsvej til landsbyen Staromaryiyka, der ligger i det regeringskontrollerede område, der er påvirket af konflikten i det østlige Ukraine. Dette afskar de 150 indbyggere fra adgang til den omkringliggende verden og uden mulighed for at skaffe sig mad, medicin og andre nødvendige ting.

I slutningen af marts blev politiet i den russiske republik Tjetjenien filmet med plasticrør. Videomateriale indikerer, at politiet fysisk overfaldt personer, der ikke bar ansigtsmasker. 

Trusler mod adgangen til sundhed

I Hviderusland, Tadsjikistan og Turkmenistan har politiske ledere forklejnet alvorligheden af pandemien og anbefalet behandlinger uden beviselig effektivitet. I slutningen af marts udtalte Hvideruslands præsident Aliaksandr Lukashenka, at daglige vodkashots ville dræbe virussen, og det samme ville saunabesøg og sportsaktiviteter. Hans regering har stadig ikke taget iværksat tiltag om at holde fysisk afstand.

Hans modpart i Turkmenistan, Gurbanguly Berdymukhamedov, har stort set ikke nævnt COVID-19 – udover at anbefale afbrænding af harmala-planten for at afværge sygdommen.
På tværs af regionen kæmper underfinansierede sundhedssystemer med at kunne tilbyde passende behandling. I Rusland har den såkaldte ”optimering” af det offentlige sundhedsvæsen gennem det sidste årti ført til et stort fald i antallet af sundhedspersonale og sundhedsfaciliteter. Blandt andet har mangel på udstyr har gjort, at sundhedspersonale er blevet eksponeret for virussen.

Trusler mod ytringsfriheden og adgangen til information

I kampen mod spredningen af virussen må regeringer sikre formidlingen af tilgængelig, præcis og evidensbaseret information om COVID-19, og hvordan mennesker kan beskytte sig imod sygdommen.

Imidlertid har myndigheder i Østeuropa og Centralasien brugt nylig indførte nødretslove til at chikanere journalister og andre, der prøver at dele information.

”Regeringerne i Aserbajdsjan og Rusland har anklaget brugere af sociale medier, journalister og sundhedsprofessionelle, fordi de har udstillet myndighedernes fejlagtige håndtering af COVID-19. Andre lande som Usbekistan har indført voldsomme bøder for formidlingen af ”fake news”, siger Heather Hill.

”Dette sender en isnende besked til journalister på tværs af regionen og viser, at mange regeringer bekymrer sig mere om at angribe kritikere end at beskytte borgernes sundhed”.

I
Aserbajdsjan har myndighederne brugt pandemien som undskyldning for at slå ned på oppositionen. 19. marts annoncerede præsident Aliyev ”nye regler”, der skal gælde under hele pandemien – herunder ”isolering” og ”rydning” af landets opposition. Efterfølgende blev oppositionsaktivisten Tofig Yagublu arresteret på falske anklager om hooliganisme, hvorefter at menneskerettighedsforkæmperen Elchin Mammad blev beskyldt for tyveri.

Lægeformand tilbageholdt af politiet

I Rusland blev formanden for den uafhængige lægefagforening Lægernes Alliance, Anastasiya Vasilieva, kaldt ind til en afhøring for angiveligt at have spredt ”fake news”. Hendes organisation havde forinden opfordret medicinske faggrupper til at udstille myndighedernes inkompetence. Resultatet var, at mange af fagforeningens medlemmer blev udsat for chikane og trusler, og Vasilieva blev selv tilbageholdt af politiet for at ”bryde karantænereglerne”, fordi hun havde sørget for udstyr til et lokalt hospital.

Russiske medier er heller ikke gået fri. Myndighederne har tvunget den velansete avis Novaya Gazeta til at slette en artikel, der kritiserede de tjetjenske myndigheders lukningstiltag, efter at republikkens leder, Ramzan Kadyrov, offentligt truede Elena Milashina, der havde skrevet artiklen.

”Befolkningerne i Østeuropa og Centralasien fortjener bedre i disse hårde og udfordrende tider. Deres regeringer bør allokere alle tilgængelige ressourcer for at sikre retten til sundhed og sætte menneskerettighederne i centrum for deres tiltag mod virussen”, siger Heather Hill fra Amnesty.

Læs rapporten