Spørgsmål 1:
I marts 2020 demonstrerede fanger i flere fængsler i Colombia. De ønskede en stærkere indsats mod spredningen af COVID-19 blandt de indsatte. Hvad resulterede demonstrationen i Bogotas “La Modela”-fængslet i?
Svar: Den 21. marts 2020 demonstrerede fanger i adskillige fængsler i Colombia med kravet om, at der skal gøres mere for at forhindre spredningen af corona blandt de indsatte. I Bogotas ”La Modelo”-fængslet resulterede dette i mindst 23 dræbte og 83 sårede fanger.
Spørgsmål 2:
I maj 2020 blev appen EHTERAZ obligatorisk i Qatar. Straffen for ikke at downloade den indebar fængselsstraf i op til tre år eller en stor bøde. Hvad kunne Amnestys tech-eksperter afsløre kort efter lanceringen af appen?
Svar: Appen med navnet EHTERAZ blev gjort obligatorisk for alle fredag den 22. maj 2020 i Qatar, og straffen for ikke at have den på sin mobiltelefon eller tablet kan være fængsel i op til tre år eller en bøde på 375.000 kroner. Ifølge myndighederne i Qatar skal appen bruges til at spore, om folk har været i kontakt med smittede personer. Kort efter lanceringen kunne Amnestys tech-eksperter afsløre, at appen var fuld af sikkerhedsbrister, der ville gøre det nemt at hacke meget personfølsomme informationer fra mere end én million brugere. Det drejede sig blandt andet om navn, personnummer, sundhedsstatus og lokation. Myndighederne rettede herefter op på sikkerhedsbristerne, men de høje straffe er fortsat en realitet.
Spørgsmål 3:
I marts 2020 vedtog flertallet i det ungarske parlament en lovgivning, som strider mod retsstaten og menneskerettighederne. Hvad indebar loven?
Svar: Corona-pandemien udgør en reel krise, som kræver handling fra stater verden over. Men kampen imod corona er nødt til at ske med respekt for retsstaten og menneskerettighederne. I Ungarn tildeltes regeringen ekstremt vidtgående beføjelser, da der blev indført en tidsubegrænset nødret, som satte landets parlament ud af kraft og lod regeringen styre landet per dekret. Det betød, at Orbán-regeringen fik enerådig magt. 137 stemte for, og Orbáns eget parti udgjorde 133 af stemmerne.
I juni blev nødretten officielt afsluttet, men en ny lovgivning blev introduceret, der reelt blot fortsætter i samme spor. Orban kan i følge denne lovgivning erklære ”medicinsk nødretstilstand” uden at rådføre sig med parlamentet. Loven indebærer, at Orbán kan regere per dekret. Det vil sige, at landets parlament er frakoblet fra lovgivningsprocessen, og at den parlamentariske kontrol med regeringen bliver sat ud af kraft. I foråret blev der også indført to nye kriminelle forseelser, som er uforenelige med internationale menneskerettighedsstandarder: Der er nu indført muligheden for en fængselsstraf på op til fem år for enhver, der enten spreder ”misinformation”, der griber ind i en “succesfuld beskyttelse” af offentligheden, eller som “alarmerer eller agiterer” offentligheden.
Spørgsmål 4:
I flere lande bliver syge samvittighedsfanger nægtet lægehjælp. Bl.a. er den dansk-bahrainske menneskerettighedsaktivist Abdulhadi al-Khawaja uretfærdigt dømt og i høj risiko for at blive smittet. Hvorfor er al-Khawaja fængslet?
Svar: Den dansk-bahrainske menneskerettighedsaktivist Abdulhadi al-Khawaja er uretfærdigt dømt og i høj risiko for at blive smittet med corona. Han blev idømt fængsel på livstid for snart ti år siden for at deltage i en fredelig demonstration mod styret i Bahrain. I begyndelsen af sin fængsling gennemførte al-Khawaja en 110 dage lang sultestrejke, der skabte overskrifter over hele verden – uden at det dog førte til hans løsladelse. Han har sultestrejket flere gange siden, og dansk-bahrainerens helbred har ofte været alvorligt truet. På trods af opfordringer fra officiel dansk side til at løslade ham sidder han fortsat i det berygtede Jaw-fængsel. Amnesty opfordrer nu statsminister Mette Frederiksen til at gå ind i sagen.
Spørgsmål 5:
Etniske minoriteter og marginaliserede grupper i 12 europæiske lande er blevet mødt med vold, ID-tjek og tvungne karantæner som led i landenes corona-bekæmpelse. Bl.a. har marginaliserede beboere i den franske by Nice været udsat for dette. Hvordan har de kunnet mærke forskelsbehandlingen?
Svar: Politiets kontrol med nedlukningerne er gået uforholdsmæssigt ud over fattigere områder, som ofte har en højere andel af beboere fra etniske mindretal. I Seine-Saint-Denis – det fattigste område i Frankrig – er hovedparten af beboerne sorte eller har rødder i Nordafrika, og her er der blevet uddelt tre gange så mange bøder som i resten af landet for overtrædelse af lockdown-reglerne. I et kvarter i Nice, hvor der overvejende bor mennesker fra arbejderklassen og etniske mindretal, blev beboerne udsat for længerevarende udgangsforbud end resten af byen.
CORONA-KRISEN OG MENNESKERETTIGHEDERNE
Menneskerettighederne har været under pres som følge af COVID-19 verden over. Autoritære statsledere og regimer bruger coronakrisen til at komme i besiddelse af yderligere magt og angribe kritikere.
Menneskerettighedskrænkelser som f.eks. censur, diskrimination og vilkårlige tilbageholdelser finder sted under pandemien. Dette må ikke gå ubemærket hen. Ingen mennesker skal have krænket deres menneskerettigheder som følge af pandemien!