29. juni 2021  

For et halvt år siden var der militærkup i Myanmar. Omkring 877 mennesker, heriblandt 72 børn, er blevet dræbt af sikkerhedsstyrkerne. Alle, der vover at sige militæret imod, bliver arresteret. Skriv under på aktionen nu og læg pres på FN, så de nægter militæret i Myanmar flere midler.

Kvinden på billedet sørger over drabet på en muslimsk kvinde ved navn Daw Dasi, som blev dræbt af Myanmars sikkerhedsstyrker den 28. februar 2021. Den dag affyrede sikkerhedsstyrkerne gummikugler, tåregas og bedøvelsesbomber imod fredelige antimilitærkup-demonstranter. Mindst 30 mennesker blev såret og 18 skudt og dræbt. Det var bare én enkelt dag ud af mange – volden fortsætter stadig den dag i dag, selvom medierne er stoppet med at dække stridighederne.

Myanmar står på kanten af en vaskeægte borgerkrig med potentielt langstrakte humanitære og menneskeretslige konsekvenser. Siden kuppet den 1. februar 2021 er omkring 877 mennesker blevet dræbt at sikkerhedsstyrkerne, heriblandt omkring 72 børn. Cirka 6.279 mennesker er blevet arresteret. De er i risiko for at blive udsat for tortur og andre former for mishandling. Flere mennesker er blevet dømt til døden.

Skriv under på aktionen nu – kræv at FN nægter militæret midler!

Vores krav

Vi kræver, at FN: 

  • Sætter en stopper for salg af våben og andre midler, der bliver brugt af Myanmars militær til at begå overgreb mod civile
  • Øger det diplomatiske pres for at stoppe overgrebene og holde gerningspersonerne ansvarlige
  • Lægger pres på Myanmar, så alle mennesker, der er blevet ulovligt arresteret, løslades
  • Øger den humanitære nødhjælp til de mennesker, der er flygtet fra Myanmar

Hvorfor skal jeg skrive under?

Enhver underskrift bidrager til at lægge pres på FN, så de kan bruge deres indflydelse igennem FN’s generalforsamling og Menneskerettighedsråd til at sætte en stopper for salg af våben og andre ressourcer til militæret i Myanmar.

Hvad sker der med din underskrift?

Vi vil overlevere underskrifter fra hele verden samlet forud for FN’s 76. generalforsamling og den 48. session i FN’s Menneskerettighedsråd, som begge starter i september 2021.

Situationen i Myanmar er betydeligt forværret

Myanmar var i forvejen udfordret både politisk, økonomisk og socialt, og nu har militærkuppet startet en sult- og fattigdomskrise. Sundhedsvæsnet er kollapset og uddannelsessystemet smuldrer. Ytrings- og forsamlingsfriheden er under angreb. Mennesker, der vover at sige fra over for kuppet og overgrebene på civile, bliver udsat for trusler, fængsling, tortur eller endda slået ihjel.

Militæret bruger maskinpistoler, semiautomatiske våben og snigskytter mod fredelige demonstranter og forbipasserende. De fortsætter med at føre krig mod etniske minoriteter. Militæret har sågar afbrudt internettet for at skjule brutaliteten af deres angreb.

På trods af militærets blodige og hårde linje, har befolkningen i Myanmar ikke givet op. Skriv under på aktionen og lad os vise befolkningen, at vi ikke har glemt dem.

Hvordan overtog militæret magten?

I årtier har militæret regeret over befolkningen i Myanmar ved hjælp af grusom vold. I 2015 blev en demokratisk regering valgt, selvom militæret stædigt holdt fast i dele af magten.

Men ved overtagelsesdagen efter valget generobrede militæret magten og fængslede det tidligere statsoverhoved Aung San Suu Kyi. Herefter erklærede de national undtagelsestilstand, og omkring én million mennesker overstrømmede gaderne i overvældende fredelige protester.