Amnesty International har dokumenteret, at Israels regering begår folkedrab mod palæstinensere i Gaza.
Skriv under og vis med din stemme, at den danske regering skal gøre alt i sin magt for at få den israelske regering til omgående at stoppe folkedrabet på palæstinenserne, give fuld adgang til nødhjælp og indgå en varig våbenhvile.
Amnesty Internationals rapport viser, at Israel har udført handlinger med en specifik hensigt om at udrydde palæstinenserne i Gaza, handlinger som er forbudt under FN’s folkedrabskonvention. Palæstinenserne i Gaza er blevet dræbt og lemlæstet – både fysisk og mentalt – og lever nu under umenneskelige forhold.
Agnès Callamard, generalsekretær for Amnesty International
Den danske regering skal:
- Presse på for, at den israelske regering stopper drab på palæstinensere, giver fuld adgang til nødhjælp og indgår en varig våbenhvile.
Danmark skal bruge sin tætte relation til Israel til at få Israels regering og militær til at standse sine folkedrabshandlinger mod palæstinensere i Gaza. Israel skal indgå en vedvarende våbenhvile og fuldt ud implementere alle foreløbige og juridisk bindende krav, som FN’s øverste domstol (ICJ) har beordret Israel til at efterleve siden den 26. januar 2024. Herunder fuld adgang for nødhjælp til den sultende befolkning i Gaza. - Stoppe al direkte og indirekte våbensalg til Israel
Lande, som på nuværende tidspunkt fortsat eksporterer våben til Israel, overtræder deres forpligtigelse til at forhindre folkedrab. Vi ved, at Danmark eksporterer våbendele, der ender i Israels F-35 kampfly, der bomber Gaza. Læs her - Arbejde for retsforfølgelse for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Den danske regering skal handle for at sikre retfærdighed og ansvarlighed for enhver påstået forbrydelse begået mod palæstinenserne i Gaza i henhold til folkeretten, herunder krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.
Hvorfor skal jeg skrive under?
Den danske regering skal straks ændre kurs i forhold til Israels regering. Sammen kan vi sende en tydelig besked til regeringen om, at vi er mange, der kræver, at Danmark gør alt for at stoppe den israelske regerings folkedrabshandlinger mod palæstinenserne. Som underskriver af folkedrabskonventionen er Danmark forpligtet til at forhindre et folkedrab, og det er derfor på høje tid, at Danmark sætter hårdere ind overfor Israels krigsførelse og behandling af palæstinensere i Gaza.
På trods af utallige advarsler om den katastrofale situation i Gaza og om, at Israel begår krigsforbrydelser og nu også dokumenteret folkedrab, fortsætter Danmark med at eksportere våbendele til Israel via F-35 programmet. Det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er en skamplet på Danmark, og det skal stoppe.
Underskriftsindsamlingen skal øge presset på den danske regering for at leve op til sit ansvar om at forhindre folkedrab mod palæstinenserne.
Hvad sker der med min underskrift?
Vi afleverer din og tusinde andres underskrifter til statsminister Mette Frederiksen, der som landets øverste minister er ansvarlig for, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser.
Her i Deir al-Balah er det som en apokalypse. Man er nødt til at beskytte sine børn mod insekter, mod varmen. Her er ikke noget rent vand, ingen toiletter. Og samtidig stopper bombardementerne aldrig. Man føler sig som et undermenneske her.”
Mohammed, drevet på flugt flere gange med sin familie fra Gaza By
Sådan fastslog vi, at Israel begår folkedrab i Gaza
Folkedrab sker, når en eller flere handlinger, der er forbudt ifølge folkedrabskonventionen, bliver begået med den hensigt helt eller delvist at udslette en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
Amnesty konkluderer, at Israels regering har begået følgende folkedrabshandlinger i Gaza:
- Drab på medlemmer af en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
- Påføring af alvorlig fysisk eller psykisk skade på dem.
- Bevidst påføring af levevilkår beregnet til at føre til deres fysiske udslettelse.
Amnestys dokumentation viser, at den israelske regering har en hensigt om helt eller delvist at udslette palæstinensere i Gaza gennem for eksempel ødelæggelse af hospitaler, vandforsyninger, elnet og andet, der er nødvendigt for palæstinensernes overlevelse.
Samtidig tvinges børn og voksne på flugt igen og igen uden et eneste sikkert sted at søge hen og må forsøge at overleve under umenneskelige forhold. Israels regering forhindrer, at livsnødvendig nødhjælp kan komme ind i Gaza og angriber ambulancer og hospitaler.
FN’s øverste domstols ordrer til Israel
Ingen stater har fripas til at begå folkedrab. Heller ikke Israel, som skal følge ordrer fra FN’s øverste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ). I januar 2024, udstedte ICJ en række foranstaltninger, som beordrede Israel at:
- Gøre alt, hvad der står i deres magt, for at forhindre handlinger, som kan udgøre folkedrab på det palæstinensiske folk i Gaza. Det gælder: Dræbe medlemmer af det palæstinensiske folk, såre dem fysisk og psykisk, påføre forhold, der har til hensigt at ødelægge den palæstinensiske befolkning, forhindre fødsler.
- Sørge for, at deres militær ikke begår folkedrabelige forbrydelser.
- Forhindre og straffe alle offentlige udtalelser, som kan blive opfattet som opfordringer til folkedrab på det palæstinensiske folk i Gaza-striben.
- Tage alle midler i brug for at få humanitær nødhjælp ind i Gaza.
- Forhindre enhver ødelæggelse af beviser, der kan bruges i en sag om folkedrab. Og beviserne skal bevares.
Israel skulle rapportere tilbage til Den Internationale Domstol den 26. februar 2024 for at dokumentere, at de levede op til ovenstående juridisk bindende foranstaltninger. Det er stadig ikke sket, og Israel har valgt at ignorere alle ordrer fra domstolen.
Siden februar er angrebene på palæstinenserne kun taget til i omfang og styrke, og hvis de ikke dør under bomberegnen, risikerer de at dø af sult eller sygdomme.
I juli 2024 konkluderede Den Internationale Domstol (ICJ), at Israels besættelse af det palæstinensiske område er ulovligt og overtræder forbuddet mod raceadskillelse og apartheid. Stater, herunder Danmark, skal gøre alt, hvad de kan, for at få Israel til at stoppe den ulovlige besættelse med det samme.
Video: Se, hvordan Amnesty kan dokumentere folkedrab i Gaza
Læs mere
Læs de mest stillede spørgsmål og svar her
Læs vores pressemeddelelse omkring rapporten her
Læs alt om vores arbejde for at beskytte civile i Gaza og Israel her
Så længe den danske regering fortsat tillader eksport af våbenudstyr til israelske bombefly, lever vi ikke op til forpligtigelsen om at forhindre folkedrab på palæstinenserne i Gaza.
Vibe Klarup, generalsekretær Amnesty International Danmark