Issa Amro er kendt for at prædike ikke-voldelig aktivisme. Men militæret vil lukke munden på ham, og anklager ham nu på 18 absurde og fabrikerede punkter. En af anklagerne handler endda om en hændelse, som fandt sted, mens Issa var fængslet. Støt Issas fredelige arbejde for menneskerettighederne.
Opdatering
Juli 2017
Den 9. juli 2017 afgav to israelske soldater vidnesbyrd foran den israelske militærdommer i sagen mod Farid al-Atrash og Issa Amro. Ved høringen deltog adskillige konsulatrepræsentanter fra Europa og USA samt forskellige menneskerettighedsorganisationer, heriblandt Amnesty International.
Under retsmødet hævdede en af soldaterne, at Farid al-Atrash skubbede til ham under en demonstration i Hebron den 26. februar 2016. Imidlertid viser en video fra demonstrationen, hvordan Farid al-Atrash fredeligt holder en plakat, da han bliver skubbet, trukket og derefter voldsomt anholdt af en række soldater.
Under retsmødet fortalte Farid al-Atrash Amnesty, hvordan de israelske soldater fremstiller historier mod ham: “Jeg er uskyldig, jeg er advokat, de sætter mig på prøve for at skræmme mig til tavshed og afskrække andre menneskerettighedsaktivister fra at udføre deres arbejde.”
Amnesty International mener, at anklagen mod begge mænd er grundløse, og udelukkende er relateret til deres arbejde som menneskerettighedsforkæmpere.
Den næste retsmøde er sat til den 22. oktober 2017.
Issa Amro er en palæstinensisk menneskerettighedsforkæmper, der driver gruppen Youth Against Settlements i Hebron. Han kaldes ofte for ”Palæstinas Gandhi”, fordi han og hans gruppe prædiker ikke-voldelig aktivisme. Gruppen kæmper mod de ulovlige bosættelser i Hebron og diskrimination af palæstinensere. Issa Amro dokumenterer krænkelser af menneskerettighederne i byen, organiserer fredelige protester og distribuerer information om bosættelserne og den israelske militære besættelse til besøgende, journalister og diplomater.
Kort før sin anholdelse sidste år demonstrerede Issa Amro mod, at palæstinenserne ikke har adgang til en række områder i Hebron, herunder al-Shuhada gaden. Netop den gade blev lukket af, efter at en israelsk bosætter i 1994 skød og dræbte 29 palæstinensere, som bad ved Ibrahimi-moskeen (også kaldet Cave of the Patriarchs), et helligt sted for både muslimer og jøder.
Begrænsningerne i den gamle by gælder kun palæstinensere, ikke jøder eller andre besøgende. De lokale har derfor omdøbt gaden til ”Apartheid Street” og demonstrerer hvert år mod dén begrænsning.
18 absurde punkter
Militæret har rejst 18 absurde og fabrikerede anklager mod Issa Amro, dækkende alt fra ”fornærme en soldat” til ”vold”. En af anklagerne drejer sig om en hændelse, som fandt sted, mens Issa sad varetægtsfængslet. En video af hændelsen viser tydeligt, at en anden mand er ansvarlig. Issa nægter sig skyldig i alle 18 anklager.
Bølgen af anklager mod Issa Amro tåler ikke nærmere granskning. De israelske myndigheder har været så fast besluttede på at gøre ham tavs og svække hans arbejde for menneskerettighederne, at de endda har genåbnet en lukket sag. Hvis han dømmes, betragter vi Issa Amro som samvittighedsfange
Magdalena Mughrabi, Amnesty Internationals vicegeneraldirektør for Mellemøsten
Issa fortæller, at han ofte bliver tilbageholdt af militærpolitiet. De lægger ham i håndjern, giver ham bind for øjnene og beholder ham nogle timer, inden han igen løslades – uden officiel anklage. Han fortæller også, at han ved to lejligheder er blevet banket af israelsk politi, mens han var tilbageholdt.
Angreb på menneskerettighedsforkæmpere
Chikanen af Issa Amro er ikke enestående. Vores research viser, at der sker mange angreb på menneskerettighedsforkæmpere, både fra israelsk militær, politi og bosættere. Vilkårlige anholdelser, vold, tortur og dødstrusler er eksempler på intimiderende angreb, hvis formål er at svække og stoppe enhver, som kæmper for menneskerettigheder.
Chikanen af menneskerettighedsforkæmpere rammer især palæstinensiske aktivister, men også israelske aktivister. Breaking the Silence er en organisation af israelske soldater, som indsamler vidnesbyrd fra soldater og dokumenterer overgreb begået af den israelske hær. Siden december 2015 har regeringen ført en aktiv kampagne for at undergrave organisationens arbejde, fx ved at forbyde dem at holde foredrag for elever og studerende.
Flere FN-resolutioner har stadfæstet, at de israelske bosættelser er ulovlige ifølge international lov. I december 2016 vedtog FNs Sikkerhedsråd en resolution, som pålægger de israelske myndigheder at straks stoppe de ulovlige bosættelser. Besættelsen har nu varet i 50 år.