Militæret har indledt en ny, blodig offensiv mod rohingya-folket i Myanmar. Amnesty har dokumenteret voldsomme overgreb, drab, voldtægter og nedbrænding af landsbyer. På mindre end to uger er mere end 370.000 rohingyaer flygtet fra Myanmar til nabolandet Bangladesh.
Siden 2012 har titusindvis rohingyaer levet på flugt i Myanmar. De har levet i lejre for internt fordrevne, som et resultat af vedvarende konflikter mellem Myanmars rohingyaer og buddhister. Livet i lejrene har været ekstremt hårdt, da nødhjælpsorganisationer kun har haft yderst begrænset adgang.
Forbrydelser mod menneskeheden
I oktober 2016 accelererede konflikten, efter at væbnede rohingya-grupper angreb og dræbte politifolk på to politistationer i den nordlige Rakhine-provins. Myanmars hær svarede igen med en omfattende militær aktion mod hele rohingya-befolkningen.
Siden da har vi dokumenteret omfattende overgreb, herunder drab, vilkårlige anholdelser, voldtægter og seksuelle overgreb på kvinder og piger samt nedbrænding af mere end 1.200 bygninger, inklusive skoler og moskeer. Amnesty konkluderede sidste år, at militærets angreb samlet set udgjorde forbrydelser mod menneskeheden.
Landminer langs grænsen
I de sidste to uger er konflikten yderligere optrappet. Mere end 370.000 rohingyaer er flygtet til Bangladesh, men tusinder af mennesker er stadig strandet i bjergene eller på flugt i fiskerbåde væk fra Myanmar. Alle flygtninge, vi har talt med, bekræfter, at militæret står bag de seneste angreb. Mere end 400 formodes dræbt, og satellitbilleder viser, at hele landsbyer er brændt ned.
Den seneste dages rapporter tilføjer et ekstra element af grusomhed: Myanmars militær har placeret landminer langs den nordligste grænse til Bangladesh. Mindst tre mennesker, heraf to børn, er allerede blevet hårdt såret af minerne.
Vi kan ikke se til, mens Myanmars militær begår disse voldsomme overgreb.
- Skriv under og kræv at øverstkommanderende seniorgeneral Min Aung Hlaing straks stopper de voldelige overgreb på og krænkelser af rohingyaer
- Skriv under og kræv der sikres fri, uhindret og sikker adgang til Rakhine-staten, så humanitære aktører, FN, uafhængige journalister og menneskerettighedsobservatører kan bevæge sig frit