“Et rigtigt forhold behøver ikke været baseret på sex”

Freja Cecilie Baunehøj-Jørgensen er 21 år gammel og fra København. Hun arbejder som tjener og er desuden spejder og spejderleder. Freja er aseksuel og mener, der er brug for et opgør med ideen om, at ’rigtige’ forhold er baseret på sex.

Hvad tænker du om LGBTI-begrebet?

Jeg kan helt sikkert stå inde for det og kan godt lide konceptet. Det er selvfølgelig en stor mundfuld at udtale – helt klart nemmere at skrive. Jeg kan godt se, hvorfor især unge bruger ’queer’ mere og mere, både for ligesom at finde sig selv, men også for at finde noget som ligger lidt nemmere og hurtigere i munden i stedet for en hel masse bogstaver. Det er et underligt spørgsmål at få; ”hvad er du?” – det er ikke så menneskeligt. Så er det nemmere at spørge ”er du også queer?”, og så føler man sig lidt mere på hjemmebane, sådan ”okay, det er en term, vi begge to kender til og bruger”.

Føler du, at LGBTI-miljøet kæmper for et fælles mål?

Ja. Altså alene via den fællesskabsfølelse miljøet tilbyder. For eksempel i forbindelse med studiestart har jeg flere gange oplevet, at så snart jeg fandt en anden queer-person, så fandt vi én til og én til og endte med at lave en studiegruppe, hvor vi kunne lære af hinanden og bruge det fællesskab til at få skabt et sikkert sted for andre.

Hvad ser du – i en dansk kontekst – som den vigtigste kamp eller det vigtigste næste mål?

Mere åbenhed til at turde tale om identitet og seksualitet. Det, tror jeg, at mange, der ikke er en del af miljøet, kan være sådan lidt bange for. Hvornår må man spørge ind, hvad må man spørge om osv. Det er især vigtigt at undervise om det i skolerne. Som det er nu, føler jeg, at seksualundervisningen hurtigt begrænser folk. Det er sådan ”her er rammerne, du kan bevæge dig indenfor”, og så må man selv ud at finde ud af, hvem man egentlig er.

Hvis du spoler tilbage og ser dig selv sidde i folkeskolen, hvad ville du så gerne have vidst noget mere om?

Særligt i folkeskolen havde jeg flere forskellige identiteter. Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt i engelsk havde emnet ”being different”, og hvis man var homoseksuel, så var det hårdt, og man ville blive mobbet. Det kunne være fedt, hvis flere fag rummede et LGBTI-perspektiv. For eksempel i historie kunne man inkludere noget af LGBTI-historien.

Er der et værk, der har været skelsættende for dig? En bog eller film eller andet, hvor du tænkte ”vent, det er mig det her!”?

Ja. På samme tid som jeg selv begyndte at identificere mig åbent som aseksuel, hørte jeg en podcast med en hovedperson, der var aseksuel. Det var en horror-historie med flere diverse karakterer. Det handlede ikke som sådan om at være aseksuel. Det var personen ligesom bare midt i det større plot. Fortællingen fangede mig hurtigt, fordi den havde de her repræsentanter for forskellige identiteter, uden at det handlede om, at de var det ene og det andet, men bare var en horror-historie.

Hvordan håndterer du som aseksuel, at snakken om LGBTI+ ofte kommer til at handle om sex?

Jeg er ung i København, så den der idé om, at jeg lige pludselig stiller mig op og siger ”jeg er ikke interesseret i one night stands, hook-ups og sex generelt”, så får jeg hurtigt sådan nogle underlige blikke ”hvordan, hvad gør du, hvad er dit forhold så?”. Det der med at have en connection med en anden person uden at det behøver være seksuelt, det kan der godt blive set lidt skævt til. Især i ungdomsmiljøer, som enten er meget seksualiserede, eller hvor sex er et tabu, som man slet ikke taler om. Så det føles meget enten/eller. Det er svært at bringe aseksualitet på banen i de to virkeligheder.

Men når nogen spørger, så giver jeg et meget konkret svar. Det er jo forskelligt, hvis det er en ven, der spørger, så giver jeg nok lidt mere kontekst. Når der er en eller anden fyr i en butik, der bare siger ”hey, er du lesbisk?”, så vender jeg mig om og svarer ”nej, jeg er det her!” Jeg er stor tilhænger af at sige ordene højt, så andre også hører dem. Jeg er også hurtig til at sige, at jeg ikke har svaret på alt. Og så opfordrer jeg generelt alle til selv at prøve at sætte sig lidt ind i tingene.

Hvordan har det været for dig at springe ud?

Meget svingende. Jeg har haft gode oplevelser og dårlige oplevelser. Første gang jeg kom ud som aseksuel, havde jeg en kæreste, der ikke respekterede mine grænser, og som havde svært ved at forstå det hele. I folkeskolen var jeg allerede ude som biseksuel og fik af og til nogle dumme kommentarer. Men jeg har altid turde sige, at det der synes jeg ikke, var i orden.

Jeg kunne for eksempel finde på at spørge ”hvorfor er det sjovt, at du kalder din ven gay?”, og så kunne de godt se, at det ikke var så smart. Nogle gange er det bare uvidenhed. Jeg ved, jeg er privilegeret i og med, at jeg er en hvid cis-kvinde og kan bevæge mig ret frit rundt i de fleste miljøer uden at blive afvist eller diskrimineret.

Tænker du på dig selv som en person med en aktivistisk dagsorden?

Det vil jeg gerne være. Jeg har en tvilling, og vi er vokset op med en mor, der smed os i en ladcykel, kørte os ud til Christiania, og så fik vi en blok og nogle tuscher, imens hun var til demonstration. Det hænger ligesom ved, og det, at hun har givet sin aktivisme videre til både min søster og mig, gør, at vi begge prøver at gøre en forskel, starter grupper rundt omkring og selv gerne vil give noget tilbage til verden.

Hvad synes du, er vigtigt at kæmpe for indenfor LGBTI-dagsordenen?

Der er rigtigt mange fordomme om at være aseksuel. Enten siger folk noget med, at jeg ”bare har været sammen med de forkerte” eller ”du skal da bare prøve at have sex med mig, så gider du godt” og alt sådan noget. Det vil jeg gerne gøre op med.

Og så synes jeg, det er vigtigt at gøre op med ideen om, at et forhold ikke er et rigtigt forhold, hvis det ikke er baseret på sex.