Beijing er vært for De Olympiske og Paralympiske Vinterlege i 2022 og vil med flotte shows og dygtige atleter fremstille Kina som et forbillede og forsøge at opnå international anerkendelse. Men Kina skjuler en række alvorlige menneskerettighedsforbrydelser bag den skinnende OL-facade.
I februar og marts 2022 vil millioner af mennesker følge med i vinter-OL i Beijing. Det danske ishockeylandshold skal for første gang repræsentere Danmark til legene sammen med andre danske sportsudøvere. Men De Olympiske og Paralympiske Vinterlege drejer sig imidlertid ikke blot om idræt. Som alle andre lande, der er værter for et stort internationalt arrangement, vil Kina nemlig gøre alt for at vise sig fra sin bedste side.
Hvad skjuler de bag facaden?
Med vinter-OL i Beijing ønsker de kinesiske myndigheder at vise landet frem som en fremtrædende verdensleder. De ønsker at lave et vellykket OL med pomp og pragt, som får folk til at glemme de grove menneskerettighedskrænkelser, som befolkningen i Kina udsættes for. Det kaldes for sportswashing.
Sportswashing sker, når lande arrangerer eller sponsorerer store sport- og idrætsarrangementer, klubber eller organisationer for at lede opmærksomheden væk fra menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser, som landet kritiseres for.
Når vi refererer til sportswashing, taler vi egentlig om en PR-kampagne, som bruges til at styrke et lands internationale image.
Læs flere eksempler på sportswashing her >>
Kina er et land, hvor der foregår meget alvorlige menneskerettighedskrænkelser – specielt inden for ytringsfrihed og diskrimination. Personer, som udtaler sig kritisk om regeringen eller kommunistpartiet, bliver forfulgt og fængslet, og anslået én million uighurer og andre etniske minoriteter sidder indespærret i interneringslejre i provinsen Xinjiang under grusomme forhold.
For at kunne bidrage til positive ændringer for menneskerettighederne i Kina er det vigtigt, at vi er en modvægt til de kinesiske myndigheders sportswashing.
Mens atleter fra hele verden konkurrerer om medaljer, vil brutale overgreb samtidig finde sted bag den flotte facade:
- Millioner af uighurere og tibetanere bliver diskrimineret og forfulgt på grund af deres kultur og religion.
- Befolkningen i Hongkong lever i frygt for at blive idømt lange fængselsstraffe for at sige eller gøre noget, som kan opfattes som kritik af regeringen i Beijing. Dette har også ført til, at Amnesty International i oktober 2021 måtte lukke sine nationale og regionale kontorer i Hongkong.
- Advokater mister deres job, bliver fængslet eller forsvinder sporløst, fordi de hjælper personer, som er blevet behandlet forkert.
- Journalister og menneskerettighedsforkæmper bliver tortureret, dømt i uretfærdige retssager eller udstillet som landsforræder i medierne, fordi de afslører magtmisbrug og undertrykkelse.
- Mens vi følger med i idrætskonkurrencerne på tv eller på telefonen, lever hele den kinesiske befolkning i et system, hvor al information og kommunikation er strengt kontrolleret og censureret. At dele eller skaffe oplysninger fra uafhængige kilder kan føre til lange fængselsstraffe og andre overgreb.
Hvorfor gør vi opmærksom på menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med Vinter-OL i Beijing?
Amnesty International er ikke imod vinter-OL, og vi ønsker ikke at ødelægge idrætsglæden. Millioner af kinesere er meget stolte af, at de har fået værtskabet og vil gerne vise deres land frem til verden. Men hovedansvaret for at beskytte menneskerettighederne i Kina ligger hos de kinesiske myndigheder, og her lever landet langt fra op til dets internationale og nationale forpligtelser.
I forbindelse med ansøgning om værtskab for De Olympiske og Paralympiske Vinterlege i 2022 har de kinesiske myndigheder garanteret beskyttelse af menneskerettighederne til den Internationale Olympiske Komité (IOC), herunder retten til at demonstrere, pressefrihed og fri adgang til internettet under legene. Nu er det vigtigt, at IOC sikrer sig, at disse løfter bliver overholdt.
Ved sommer-OL i Beijing i 2008 så vi en forværring af ytringsfriheden for menneskerettighedsforkæmpere i Kina. Myndighederne sendte breve til aktivister og krævede, at de meldte sig hos politiet hver uge. Det var forbudt for aktivisterne at forlade området, de boede i, og de blev advaret mod at snakke med udlændinge, til efter OL var afholdt. Andre aktivister blev forfulgt og straffet for at snakke om menneskerettighedskrænkelser under OL.
Forud for OL i 2008 havde de kinesiske myndigheder lovet at give tilladelse til demonstrationer i specielle zoner, som skulle være åbne for alle. Men de, som søgte om tilladelse til demonstrationer i disse zoner, risikerede at komme i fængsel.
Vinter-OL 2022 giver os en unik mulighed for at vise Kinas magthavere, at de ikke slipper udenom kritik for menneskerettighedskrænkelser, selvom de afholder flotte arrangementer eller lokker med gode handelsaftaler.
Den 26. januar 2022 tænder vi i Amnesty International vores egen flamme for at vise solidaritet med den kinesiske befolkning og sende et klart signal til Kina om, at vi ikke glemmer deres forbrydelser, selvom de er værter for en stor og prestigefyldt international sportsbegivenhed.
Dette er en anledning til at vise Kina, at vores værdier ikke er til salg, og at vi bekymrer os om dem, som bliver uretfærdigt behandlet.
Kina vil ikke have, at verden skal høre deres historier. Mød fem personer, som straffes for at råbe op om menneskerettighedskrænkelser.
Ilham Tohti
Dømt til livstid for at råbe op om diskrimination og forfølgelse af minoriteter
Ilham Tohti er en uighursk økonomiprofessor, som har arbejdet med at fremme forståelse og sammenhold mellem uighur-minoriteten i Kina og majoritetsbefolkningen, han-kinesere, i mere end 20 år. Han har blandt andet lavet en hjemmeside, hvor han dokumenterede menneskerettighedsforbrydelser begået mod både uighurere og han-kinesere.
I 2014 blev han fængslet og dømt til livstid og beskyldt for ”separatisme”, selvom om det, han egentlig gjorde, var at promovere sammenhold.
Zhang Zhan
Fængslet og tortureret for at skrive om corona
Zhang Zhan er en af de første journalister, som rapporterede om Covid-19 fra Wuhan i Kina. Gennem sociale medier som YouTube, Twitter og WeChat fortalte hun om familiemedlemmer til Covid-19 ofre, som blev chikaneret af myndighederne for at tvinge dem til tavshed og om andre journalister, som blev sendt i fængsel, fordi de rapporterede om Covid-19.
I maj 2020 blev Zhang Zhan arresteret i Wuhan og sendt til Shanghai, 640 kilometer væk, hvor hun blev varetægtsfængslet.
I slutningen af december blev hun dømt fire års fængsel for at have ”startet konflikt, skabt problemer og provokeret til uro.”
Læs mere om Zhang Zhan og Amnestys aktion for hendes løsladelse her >
Rinchen Tsultrim
Straffet for at tale om religionsfrihed
Munken Rinchen Tsultrim brugte WeChat og sin egen hjemmeside til at sætte fokus på, hvordan den tibetanske befolkning behandles i Kina. For det blev han anholdt i 2019, og efter en uretfærdig retssag har han fået en fængselsstraf på fire år og seks måneder for at ”ophidse til separatisme”.
Der gik et år, før hans familie fik besked om hans dom fra myndighederne, og hans helbredstilstand i fængslet er ukendt.
Li Qiaochu
Fængslet for at kritisere tortur
Li Qiaochu, som er en fremtrædende menneskerettighedsforkæmper og feminist, har kæmpet for blandt andet ligestilling i mange år. Hendes arbejde har gjort, at hun ofte bliver chikaneret af politiet. Da hendes mand blev tilbageholdt og tortureret, kritiserede hun offentligt myndighederne for deres behandling af ham. For det blev hun fængslet og dømt for at ”opfordre til kritik at den kinesiske stat”.
Gao Zhisheng
Fængslet og tortureret for at opfordre til religionsfrihed
Advokaten Gao Zhisheng har i årevis givet gratis juridisk hjælp til mennesker i nød og var anset som en af de bedste menneskerettighedsadvokater i Kina. Men i 2005 blev han frataget sin autorisation, efter at han havde skrevet et åbent brev til regeringen, hvor han bad dem stoppe religiøs forfølgelse. Han forsatte sin kamp for menneskerettighederne i Kina, og for det blev han straffet hårdt. I de efterfølgende 15 år har Gao Zhisheng været udsat for forskellige former for chikane fra de kinesiske myndigheder og har enten været forsvundet, fængslet eller under husarrest og konstant politiovervågning.
I 2016 udgav Gao Zhisheng en bog om sine oplevelser som politisk fange, hvor han forsatte sin protest mod de kinesiske myndigheder. Efter at have udgivet bogen blev han arresteret igen i 2017. Siden da har ingen hørt fra ham, og hans nuværende lokation og tilstand er ukendt.