Migrantarbejdere i Italien plukker tomater under slavelignende forhold

Underbetalte mænd – hovedsageligt fra Afrika – knokler op til 14 timer om dagen i ekstrem varme for at plukke tomater til dåsetomaterne i supermarkederne. Deres sparsomme fritid foregår i usle lejre uden rent vand, toilet og bad.

6. august 2018 var 14 udmattede migrantarbejdere på vej hjem til deres lejr efter at have plukket tomater i 12 timer på en mark i Foggia i Italien – i 40 graders varme. De blev transporteret i en bulgarsk indregistreret bus, der var så proppet, at passagerne ikke kunne se ud ad vinduerne. Bussens chauffør, der hverken havde kørekort eller en forsikring, kørte alt for stærkt og stødte kort efter frontalt sammen med en lastbil fyldt med tomater. 12 af migrantarbejderne døde på stedet.

Bare to dage før – også i Foggia – var fire migrantarbejdere døde i en lignende ulykke.
I det sydlige Italien er migrantarbejderes liv så lidt værd, at mange NGO’er beskriver det som moderne slaveri. Op mod 100.000 mennesker – hovedsageligt fra Gambia, Ghana, Nigeria, Sudan og Somalia – bor under umenneskelige forhold. 

De fleste er kommet ind i Italien uden myndighedernes viden, og det udnytter kriminelle og skruppelløse mellemmænd, der på vegne af tomatfarmerne hyrer den billige og sårbare arbejdskraft. Meget få bliver tilbudt en kontrakt, og i mange tilfælde er lønnen under 100 kroner om dagen. Af de penge skal de selv betale for basisfornødenheder som vand, mad, transport og en madras at sove på.

Yvan Sagnet fra Cameroun har prøvet det på egen krop. I 2011 kom han som studerende til Italien og plukkede i en kort periode tomater på markerne nær den syditalienske by Nardò. Han tjente 14 euro om dagen og havde kun fire euro tilbage, når mellemmændene havde taget sig betalt for helt fundamentale ting, som burde være arbejdsgivernes ansvar.

”Jeg så den mørke side af Italien. En side med ghettoer, hvor migranter boede under umenneskelige forhold og ofte sov på jorden, i telte eller intermistiske skure”, fortæller han. ”For mig var det ikke bare udnyttelse. Det var moderne slaveri”.

Billedet er fra en demonstration, hvor tomaten er blevet et symbol på kampen for bedre arbejds- og leveforhold.

Samme år var Yvan Sagnet en af hovedkræfterne bag den første strejke blandt migrantarbejdere i Italien. I to måneder nægtede de at arbejde i et forsøg på at få forbedret deres arbejds- og leveforhold. Det skabte fokus på en industri, der kan sælge dåsetomater til meget lave priser til europæiske supermarkeder, fordi udgifterne til lønninger og ordentlige arbejdsforhold er så små.

Efter at have skrevet en bog om strejken blev Yvan Sagnet tilknyttet en af Italiens største fagforeninger, der gerne ville have ham til at stå for en række undersøgelser af, hvordan arbejdere blev behandlet rundt om i landet. I dag er han leder af organisationen No Cap, som kæmper imod udnyttelse af migranter i Italien.

De senere år er der da også sket forbedringer. Flere migrantarbejdere har nu kontrakter, og i 2017 blev 12 mennesker dømt for slaveri og menneskehandel. Men der er stadig lang vej igen – som den tragiske trafikulykke i Foggia vidner om. Derfor er der brug for, at aftagerne af dåsetomaterne – heriblandt de danske supermarkedskæder – lægger pres på deres italienske leverandører, så vi som forbrugere kan regne med, at de er blevet til under ordentlige forhold.

Behov for ny lov

Virksomheder har et ansvar for at sikre arbejdsforholdene i hele deres værdikæde. Det er desværre ikke altid dette bliver fulgt i praksis, og derfor har vi brug for en lov, der holder virksomhederne ansvarlige.