Krigen mod terror

01.
Kort sagt

Krigen mod terror

Terroranklager bruges mange steder til at retfærdigøre brug af tortur og til at undertrykke kritik fra oppositionen.

Da verden med USA i spidsen i 2001 indledte den såkaldte krig mod terror, kom grundlæggende retsprincipper under pres. Ikke kun i USA, men i lande over hele verden blev kampen mod terrorismen brugt som en undskyldning for at udføre tortur, tilbageholde mistænkte i hemmelige fængsler og nægte terrormistænkte enhver form for retssikkerhed.

USA
I 2006 udsendte USA’s regering en guide til CIA om, hvilke metoder, der måtte anvendes under forhør af terrormistænkte i udvalgte fangelejre. Ifølge disse guidelines, skulle "den fysiske smerte under forhør være lige så intens som den smerte, der følger af alvorlige skader så som organsvigt, nedsat kropsfunktion eller død", for at kunne defineres som tortur. Den daværende amerikanske regering anerkendte dermed forhørsmetoder, der internationalt er defineret som tortur. De kaldte dem bare for 'forbedrede forhørsmetoder'.

I 2014 udgav det amerikanske senat en rapport, der viste, hvordan USA havde udført tortur og andre grusomheder i kampen mod terrorisme under den tidligere præsident George Bush. Obama holdt en tale til nationen, hvor han erkendte, at USA havde gjort sig skyldig i tortur. Han tog afstand fra tortur, men udtrykte forståelse for de ’patrioter’,

der havde udtænkt og udført den. Et retsopgør, der kan placere ansvaret for tortur og andre krænkelser, er stadig ikke på tegnebrættet.

Mellemøsten og Europa
I lande som Saudi-Arabien, Irak, Pakistan og Indien fængsles terrormistænkte uden dom. De udsættes for tortur og forsvindinger og gemmes væk i hemmelige fængsler. Tiltag indført som 'terrorbekæmpelse' bruges mange steder til at slå ned på fredelige oppositionsfolk.

Men også i Europa - og i Danmark - undergraver regeringer retsprincipper om for eksempel åbenhed i retssager. Og i Guantánamo sidder stadig omkring 125 fanger uden at have været for en dommer.

 


Artikel 10

Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.

Kilde: FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)


02.
Eksempler

Guantánamo

Den 11. januar 2002 ankom de første fanger iført orange fangedragter til Guantánamo. I dag sidder 105 mænd stadig indespærret i lejren, af hvem 47 er clearet til at blive overflyttet. De fleste stadig uden at have været for en dommer og uden udsigt til en afklaring. I alt har 779 fanger siddet i Guantánamo-lejren. Mange har siddet der i over 10 år. Alligevel har de ikke udsigt til at blive løsladt foreløbig. Flere har været udsat for tortur. Èn af dem er Abu Zubaydah.

Den første fange
Abu Zubaydah er statsløs palæstinenser og blev fanget i Pakistan i 2002. Han blev holdt i CIA’s hemmelige varetægt fra 2002 til 2005, formentlig i Polen og Litauen. I 2006 blev han overført til Guantánamo sammen med 13 andre højt prioriterede fanger.

Abu Zubaydah er den første fange i krigen mod terror, som officielt blev udsat for hele pakken af torturmetoder under afhøringerne, blandt andet 83 tilfælde af waterboarding samt årelang isolationsfængsling, slag, skub mod mure, tvungen søvnløshed, indespærring i kister, høj musik i døgndrift, tvungen nøgenhed, lænker, fratagelse af mad og tøj.

Zubaydah blev opfattet som central for optrevlingen af al-Qaeda. CIA mente, at han var betroet samarbejdspartner for Osama bin Laden, ophavsmand til al-Qaedas træningsmanual til modstandsteknik, og hjernen bag en række bombesprængninger. Alle tiltaler er siden blevet frafaldet. Abu Zubaydah er en af i alt 48 fanger, som USA agter at holde indespærret på ubestemt tid uden retssag eller tiltale. 

Ingen udsigt til lukning 
Præsident Obama gik til valget i 2008 med løfte om, at han ville lukke Guantánamo-lejren. I stedet underskrev han i 2015 et nyt forsvarsbudget, der gør det vanskeligt at lukke basen i samarbejde med en modvillig kongres.

Vi arbejder for, at fangerne på Guantánamo skal sikres en retfærdig rettergang ved en civil domstol i stedet for ved militærkommissioner uden retsgarantier, og hvor anklageren kan bruge oplysninger, der er fremkommet under tortur. De fanger, som USA ikke har intentioner om at retsforfølge, skal løslades.


Renditions – bortførelser af terrormistænkte

En rendition er, når terrormistænkte bortføres fra et land til et andet, hvor afhøringer kan finde sted uden retsgarantier. Oftest sendes den terrormistænkte til et land, der er kendt for at se gennem fingrene med det internationale forbud med tortur. Med andre ord, så udliciterer lande i den vestlige verden forhør af terrormistænkte, så tortur kan benyttes uden at afsenderlandet udfører torturen på egen jord.

CIA stod bag renditions
Vi har dokumenteret, at mindst 150 terrormistænkte blev udsat for renditions, efter krigen mod terror startede i 2001. USA har indrømmet, at CIA står bag langt de fleste renditions, men også europæiske lande - f.eks. Sverige, England, Italien og Tyskland - har været involveret.

Et ukendt antal fanger af "høj værdi" har angiveligt været i CIA’s varetægt hemmelige steder i blandt andet Afghanistan. Ofrene er blevet bortført under brutale omstændigheder og fløjet til de hemmelige fængsler, hvor de er blevet slået, hængt op i arme og ben, truet med voldtægt og udsat for elektriske chok.

USA kaldte det "forbedrede forhørsmetoder". Vi kalder det tortur.

USA's præsident Obama har taget afstand fra denne praksis efter at han overtog præsidentposten fra Georg Bush. Men fangeoverførslerne er ikke blevet undersøgt og ingen er blevet stillet til ansvar for overgrebene.


03.
Hvad gør Amnesty

Hvad gør vi?

Vi har i en lang række rapporter dokumenteret tortur, forsvindinger og ulovlige fængslinger begået i terrorbekæmpelsens navn. Vi og andre menneskerettighedsorganisationer har spillet en vigtig rolle i at få overgrebene frem i lyset. Dokumentationen gjorde det klart, at ’forbedrede forhørsteknikker’ reelt er totur. Og vi pressede på, så det blev undersøgt, hvor terrormistænkte forsvandt hen, når de blev bortført af CIA.

I dag accepterer der officielle USA ikke længere tortur og forsvindinger som en del af deres terrorbekæmpelse. Derfor retter vi nu fokus mod det retsopgør, der er afgørende for at de, der tillod og stod bag overgrebene, bliver stillet til ansvar.

Vi stiller krav til USA og til de europæiske regeringer, herunder den danske, der var involveret i CIA’s fangeprogram.  Vi sætter også fokus på overgreb og tortur begået i terrorbekæmpelsens navn andre steder i verden. Terrorisme skal bekæmpes – men med respekt for menneskerettighederne:

Vi arbejder for:

  • at Guantánamo bliver lukket, og at de indsatte får adgang til en retfærdig civil retssag eller bliver løsladt, hvis der ikke er beviser imod dem
  • at tortur og andre overgreb bliver efterforsket og de ansvarlige retsforfulgt
  • at CIA’s fangeprogrammer – renditions – bliver undersøgt til bunds og at ansvaret bliver placeret i såvel USA som i de europæiske lande, der har været involveret
  • at mennesker, der er blevet udsat for tortur, får adgang til retfærdighed, erstatning og oprejsning
  • at mennesker, der har været ofre for terrorisme, får adgang til sandhed, erstatning og oprejsning.