Serien “Witness”

Kom med helt ind i maskinrummet, når Amnestys krise-researchere afslører nogle af vor tids groveste krænkelser af menneskerettighederne.

I den nye podcast-serie ”Witness” får lytterne et unikt indblik i, hvad skal der til for at afdække sandheden, når der er magtfulde mennesker, der foretrækker, at den forbliver begravet.

I fem afsnit følger lytterne Amnesty Internationals krise-researchere, som rykker ud til verdens brændpunkter for at dokumentere krænkelser af menneskerettighederne. 

Du kan lytte til afsnittene længere nede på siden

Deres arbejde er komplekst, tager ofte uventede drejninger og er forbundet med en høj risiko. Men ofte er resultatet afsløringer af nogle af vor tids værste krænkelser af menneskerettighederne. 

Researcherne afdækker blandt andet, hvad der skete med titusindvis af mennesker, som er forsvundet i Syrien. Lytterne kommer også med til stillehavsøen Nauru, hvor Australien forsøgte at hemmeligholde de umenneskelige forhold, som de internerede asylansøgere under.

Serien er produceret af den prisvindende dokumentarist Cathy FitzGerald, der primært er kendt fra BBC Radio 4 og BBC World Service. Alle afsnit er på engelsk.

Vi skal gøre opmærksom på, at afsnittene kan virke voldsomme og bør ikke lyttes til af børn.

Der er i alt seks afsnit i Witness Podcasten, der er på engelsk.

Afsnit 1 – ‘The party’

Hør, hvordan Amnestys researcher Nicolette Waldman finder frem til, hvad der skete i kælderen i et af Syriens mest berygtede fængsler.

Just this crime of disappearing leaving the families with just a sense of…perhaps the person is alive and they know probably that’s not the case but perhaps…

Nicolette, researcher

Igennem interviews med tidligere fanger fra fængslet Saydnaya finder Amnestys researcher Nicolette Waldman ud af, hvad der skete med tusindvis af forsvundne indsatte i fængslets kælder hver mandag aften.

Nicolette Waldmans afsløringer blev bragt i rapporten ”Human Slaughterhouse” i 2017 og chokerede verden.

Vi skal gøre opmærksom på, at afsnittet kan virke voldsomt og bør ikke lyttes til af børn.


Afsnit 2 – Pleasant island

Tag med Ammestys researcher Anya Neistat til Stillehavsøen Nauru, hvor hun afslører og dokumenterer, hvordan Australien tilbageholder flygtninge- og asylansøgere under umenneskelige forhold.

The kind of hopelessness…the inability to think about any future for themselves just destroys people.

Anya, researcher

Set fra luften ligner den lille ø-stat Nauru i Stillehavet en bounty-ø, men intet kunne være mere misvisende. Det afslører Amnestys researcher Anya Neistat til trods for, at de australske myndigheder gør, hvad de kan, for at hemmeligholde de lejre, hvor de tilbageholder kvinder, børn og mænd, som søger sikkerhed.

Anya Neistats afsløringer blev blandt andet offentliggjort i rapporten ”Australia: Island of Despair”.


Afsnit 3 – The road

Hør, hvordan Amnesty formåede at afdække sandheden om militærets voldsomme forbrydelser i Rakhine i Myanmar. 

..This is not just a refugee crisis. What is driving this desperation what is driving these people to flee is something very dark.

Tirana, researcher

Amnestys chef for kriseresearch, Tirana Hassan, sad foran fjernsynet i Frankrig, da hun i 2017 første gang hørte om rohingyaer, der flygtede ud af Myanmar og ind i Bangladesh. Kort tid efter var hun selv på vej til Bangladesh, hvor Amnestys begyndte sit arbejde med at afdække den etniske udrensning af rohingyarne, som Myanmars militær kort forinden havde sat i gang.

Tiranas arbejde blev blandt andet til rapporten ”My world is finished”: Rohingya Targeted in Crimes against Humanity in Myanmar. 


Afsnit 4 – My heart is burnt

Hør Donatella Rovera, Amnestys mest erfarne krigsresearcher, fortælle, hvordan hun i Raqqas ruiner fik stykket sandheden om de civile tab sammen

If I see a road accident, I’ll probably faint and have nightmares. But that doesn’t happen when I see bodies in terrible situations being pulled out of the rubble or something like that. So I guess it’s a kind of protection mechanism that I’ve somehow built.

Donatella Rovera, researcher

Den syriske by Raqqa var imellem 2013 og 2017 den selverklærede hovedstad for gruppen Islamisk Stat. Igennem fire måneder i 2017 bombede den amerikansk ledte krigskoalition byen og brugte med det amerikanske militærs egne ord mere artilleri end i nogen anden by siden Vietnam-krigen.

Tusinder af civile var fanget i byen under de voldsomme kampe, og de blev brugt som civile skjold af IS, der anvendte landminer og snigskytter for at forhindre civile i at flygte. Fra den amerikanske koalition lød det omvendt, at man gjorde alt for at skåne civile, og var i gang med den mest præcise luftangrebsoffensiv i historien. 

Efter to års research kunne Amnesty imidlertid fortælle en anden historie


Afsnit 5 – Bodo

Det er en klassisk David mod Goliat-historie. Og for Amnestys vedkommende begynder den i 2008, da researchere modtager et telefonopkald fra Bodo, et lille lokalsamfund i Nigeria.

My job is to try and hold companies to account for human rights abuses. And that often means working in the Niger Delta because the oil companies there are serial offenders.

Mark Dummet

Det kickstarter Amnestys arbejde med at undersøge de voldsomme olieudslip, som i Niger Delta har ødelagt livsgrundlaget for lokale beboere og har ført til en lang, sej kamp for at holde oliegiganter som Shell til ansvar for deres aktiviteter i området.  

Hør Mark Dummet, Amnestys researcher på virksomheder og menneskerettigheder, fortælle historien om, hvordan Shell måtte gå fra at tilbyde lokalsamfundet i Bodo en kompensation på 4.000 pund til en kompensation på 55.000.000 pund.


Afsnit 6 – Unknown number

En ansat hos Amnesty, som arbejder med menneskerettigheder i Saudi Arabien, modtager en tekstbesked fra en ukendt afsender. ”Min bror er i problemer. Kan I kigge på vores sag”, står der blandt andet i beskeden, som også indeholder et link.

All around the world human rights activists and journalists are under attack because of the work they do. (…) The kind of spyware NSO has built has changed the game, introducing a whole new landscape of threat.

Danna Ingleton

Den type henvendelse er ikke i sig selv usædvanlig, men noget føles alligevel ikke rigtigt. Og hvis der klikkes på det forkerte link, sættes ikke bare Amnestys arbejde men også sikkerheden for de mennesker, Amnesty arbejder for at hjælpe, på spil.

Hør Danna Ingleton, videdirektør for Amnestys tech-team, fortælle historien om, hvordan Amnesty blev forsøgt udsat for et højt sofistikeret digitalt angreb med cyber-våbnet Pegasus, et flagskibsprodukt fra det israelske sikkerhedsfirma NSO Group, der normalt kun handler med stater.


Øjenvidne – En podcast om menneskerettigheder i Danmark

“Øjenvidne” giver dig indblik i, hvordan livet er i Ellebæk Udrejsecenter, og hvordan det påvirker beboerne.

Når systemet producerer elendighed, er det nødvendigt at råbe op og kræve forandring. Det er min pligt som præst og det mindste, jeg kan bidrage med

Per Bohlbro, præst

HVAD: En podcast om menneskerettigheder i Danmark
HVORNÅR: I første omgang én udgivelse, lanceres den 1.10.20
HVOR LANG: Cirka 40 minutter

I dette afsnit møder du tre tidligere indsatte i Ellebæk Udrejsecenter, Parviz, Safeer og Shakira. Du hilser også på Ellebæks præst, Per Bohlbro og Amnestys danske chefjurist, Claus Juul. Du hører om livet i centeret og hvordan det påvirker beboerne, og inviteres med bag om vores arbejde for at forbedre forholdene for de indsatte.

I vinter udgav Europarådets Torturkomité en rapport, som kaldte Ellebæk ‘uegnet for mennesker’ og beskrev stedet som et af de værste fængsler i EU. I afsnittet hører du vores juridiske vurdering af brug af frihedsberøvelse og forholdene i centret og kommer med til demo foran Christiansborg.