Hvorfor har Amnesty International Danmark lagt sag an mod den danske stat? På denne side finder du alt, der handler om vores retssag.
I foråret 2024 sagsøgte vi i Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq den danske stat. Vi lagde sag an mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet for at få stoppet dansk våbeneksport til Israel.
Hvad er formålet med retssagen?
Formålet med søgsmålet er at stoppe Danmarks direkte og indirekte våbeneksport til Israel, da vi mener, at eksporten er i strid med internationale regler (FN’ Våbenhandelstraktat og EU-rådets Fælles Holdning).
Med de danske våbenleverancer risikerer Danmark at bidrage til krigsforbrydelser i Gaza, og vi har derfor bedt de danske domstole tage stilling til, om dansk våbeneksport til Israel er lovligt.
Våbeneksport har en direkte kobling til menneskerettigheder, da eksport af våben til stater, der krænker menneskerettighederne, kan bidrage til brud på krigens love og undertrykkelse af civilbefolkninger.
Hvem sagsøger vi?
Vi har sagsøgt Udenrigsministeriet, fordi de partshøres i sagsbehandlingen af en eksporttilladelse. Det er Udenrigsministeriet, der vurderer, om der er risiko for, at komponenterne kan blive brugt til at bryde menneskerettighederne. Det er Rigspolitiet, der giver tilladelserne til eksport.
Hvilke forpligtelser har Danmark i forhold til våbenhandel?
Den Internationale Våbenhandelstraktat (Arms Trade Treaty – ATT) forpligter stater til at vurdere, om eksporten af våben kan blive brugt til alvorlige menneskerettighedskrænkelser eller overtrædelser af humanitær folkeret.
På EU-niveau supplerer Rådets Fælles Holdning 2008/944/FUSP dette ved at fastsætte juridisk bindende kriterier for våbeneksport, herunder et krav om vurdering af risikoen for, at våbnene kan anvendes til intern undertrykkelse eller alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.
Sammen udgør ATT og EU’s fælles holdning et vigtigt rammeværk for at sikre, at international våbenhandel ikke understøtter voldelige regimer eller bidrager til humanitære kriser. Sagen er derfor også en principiel sag, der har til formål at stoppe dansk våbeneksport til Israel, da vi mener, at eksporten ikke lever op til vores menneskeretlige forpligtelser. Vi håber, at sagen vil kaste lys over Danmarks ansvar i denne alvorlige situation og bidrage til en vigtig juridisk afklaring af dansk våbeneksport.
Sagen behandles direkte ved 2. instans i Østre Landsret og ikke i byretten. Det er positivt, fordi retssagen er den første af sin slags i Danmark og dermed har principiel betydning. Landsretten skal i første omgang af retssagen/delforhandlingerne tage stilling til to centrale juridiske spørgsmål: Retlig interesse og opsættende virkning.
Hvad er retlig interesse?
Retlig interesse handler om, hvorvidt vi som organisationer har en konkret og individuel interesse i at sagsøge den danske stat i denne sag. Med andre ord skal vi kunne bevise, at vi er påvirket af dansk våbeneksport til Israel og dermed har en tilknytning (konkret interesse) i at få prøvet det spørgsmål ved retten.
Vi skal kunne bevise, at vi har en tilknytning til sagens problemstilling. Vi mener, at vi har en retlig interesse, fordi vi som civilsamfundsorganisationer har et mandat til at beskytte menneskerettighederne, og fordi Amnesty i mange år har arbejdet med FN’s våbenhandelstraktat (ATT), der bl.a. har til formål at sikre, at våbenhandel ikke bryder menneskerettighederne.
Udover at organisationerne både repræsenterer organisationer, der værner om menneskerettighederne, så har organisationerne desuden kollegaer i Gaza, der er direkte påvirket af bombardementerne, hvilket gør spørgsmålet særligt relevant for netop os.
Hvad betyder opsættende virkning?
Opsættende virkning er vores krav om, at våbeneksporten til Israel skal sættes på pause, mens retssagen kører. Dette krav er vigtigt, fordi situationen i Gaza er akut, og potentielle krigsforbrydelser fortsætter. Derfor mener vi, at eksporten bør suspenderes, så snart sagen er påbegyndt.
Hvornår og hvor finder retssagen sted?
Retssagen finder sted i Østre Landsret den 25., 26., og 28. februar 2025. Der er afsat tre retsdage til at behandle spørgsmålet om retlig interesse og opsættende virkning.
Alle fire generalsekretærer skal vidne for dommerne for at afgive forklaring på, hvorfor de har en retlig interesse i sagen. I landsretten sidder der tre domsmænd og tre juridiske dommere – i alt 6 dommere.
Alle tre retsdage er fra kl. 9.30-15.00.
Adressen er: Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn. Retssal: 0.2
Hvad er retssagens forløb?
Får vi medhold i, at vi har retlig interesse, kan vi føre selve sagen videre og få de danske domstoles vurdering af, hvorvidt dansk våbeneksport til Israel er lovlig.
Hvis Landsretten anerkender vores retlige interesse, men ikke efterkommer kravet om opsættende virkning, kan vi stadig føre sagen, men våbeneksporten vil ikke blive sat på pause. Uanset udfald må det forventes, at den ene part kærer den til Højesteret (se forklaring nedenfor).
Er retssagen åben for alle?
Ja. Retssagen er åben for offentligheden, og interesserede har mulighed for at overvære retsmøderne. Dog er der begrænsede pladser, og det er forbudt at optage billeder eller lyd under retssagen.
Hvornår falder der dom i retssagen?
Dommen falder ikke den 28. februar, men forventes at blive tilsendt på retssagsportalen enten den 25. marts eller efter den 25. marts. Der kan gå op til 4 – 8 uger, før vi får svar.
Hvorfor hedder det kære og ikke anke?
At kære eller anke er begge juridiske begreber, der handler om at få en højere retsinstans til at tage stilling til en afgørelse.
Anke bruges, når man vil have en dom i en sag, og hvor der tages stilling til selve sagens påstande.
At kære bruges, når man vil klage over en beslutning (ikke en dom) truffet undervejs i en retssag, fx et spørgsmål om beviser, retlig interesse, procesregler eller afgørelser om opsættende virkning. I vores tilfælde er det derfor en beslutning, som kaldes en kendelse, der skal træffes undervejs i vores retssag. Vi bruger derfor ordet kendelse og kære i denne fase.