I dag kender vi Copenhagen Pride som en farve- og konfettirig byfest, som snor sig gennem gaderne på Frederiksberg, Vesterbro og Indre by til glæde og begejstring for Københavns beboere og byens turister. Paraden er en fejring af mangfoldighed og individets ret til at udtrykke sin seksualitet og kønsidentitet – præcis som man har lyst til.

Fænomenet pride trækker tråde til en fortid, hvor synlighed og lige rettigheder var noget, USA’s og Europas LGBTI+-miljøer skulle kæmpe benhårdt for. Den allerførste pride fulgte i kølvandet på de såkaldte Stonewall-optøjer i Greenwich Village i New York; et område som i 1960’ernes USA husede nogle af de få barer, som på daværende tidspunkt tillod homo- og biseksuelle gæster og dermed var de eneste steder, hvor homo-, biseksuelle og transpersoner kunne mødes og udleve deres seksualitet og kønsidentitet.

Flere af barerne blev drevet af mafiaen, hvilket gjorde dem yderligere udsatte for vilkårlige ransagelser, og for de LGBTI+-personer, som frekventerede dem, var det en almindelig begivenhed at blive anholdt af politiet uden at blive anklaget for noget.

Stonewall-optøjerne

En juninat i 1969 foretog New Yorks politi endnu en razzia i den nu ikoniske homobar The Stonewall Inn og antændte dermed de historiske Stonewall-optøjer, hvor en gruppe LGBTI+-personer, ansporet af politiets handlinger, spontant initierede en række demonstrationer for lige rettigheder. Protesterne fortsatte i ugevis hen over sommeren og mundede ud i dannelsen af foreningen Gay Liberation Front, en sammenslutning af homoseksuelle mænd og lesbiske, som krævede, at der blev sat en stopper for politiets forfølgelse af LGBTI+-personer. Organisationens første initiativ blev organiseringen af verdens første pride, og med tiden udviklede den sit mandat og arbejdede både mod normative kønsroller og familietyper, racisme og kapitalisme.

De første pride-parader

Året efter – på årsdagen for Stonewall-optøjerne – den 28. juni 1970 løb de første Gay Pride-parader af stablen i New York, Los Angeles og Chicago. Navnet ’pride’ og den allerførste parade blev skabt af blandt andre Brenda Howard, en biseksuel aktivist, som i dag går under navnet ’Mother of Pride’, og som stadig hyldes som et af de helt store LGBTI+-ikoner.

I 1972 fulgte de første prides på europæisk grund med parader i henholdsvis London, Dublin og Oslo. Londons første prideparade tiltrak i omegnen af 2000 deltagere, som sammen gik i protest gennem Oxford Street i kampen for lige rettigheder og synlighed. I dag er Londons prideparade en af verdens største med flere hundredetusinde deltagere. 

Siden begyndelsen af 1970’erne er der blevet afholdt mindre demonstrationer og LGBTI+-arrangementer i København, der ligeledes er inspireret af Stonewall-optøjerne og de første prides i andre storbyer. Det, som vi i dag kender som Copenhagen Pride, blev først stiftet i 1996 under navnet ’Mermaid Pride’, og i 1998 skiftede priden endeligt navn til Copenhagen Pride.

Pride i 2020’erne

Gennem årene har priden vokset sig større og mere kommerciel, hvilket især i de seneste år har medført en massiv kritik fra dele af LGBTI+- og aktivistmiljøet. I 2018 fødtes Nørrebro Pride som et aktivistisk alternativ med fokus på racialiserede LGBTI+-personer, antikapitalisme og at pride først og fremmest er protest mod undertrykkelse.

I 2021 er København værtsby for Copenhagen 2021; en samlet begivenhed for World Pride, Copenhagen Pride og Euro Games. Det halvanden uge lange event er en kombination af pride, menneskerettighedskonference, kultur og sport og foregår i både København og Malmø.

Mød Jalal
26-årige Jalal Arabi har altid følt sig som mand og hadede, når han som barn blev tvunget til at tage kjole på. 
Læs historien her >
Hvad betyder bogstaverne?
Sproglig præcision er vigtig. Det er med til at gøre os allesammen klogere på menneskelig identitet. 
Bliv klogere her >
Støt arbejdet
Giv et bidrag til arbejdet med LGBTI+ rettigheder, så vi sammen kan bekæmpe fordommene.
Giv dit bidrag >
Mød Sasha
Sasha Komarova er interkønnet og ved at dele sin historie, hjælper hun andre unge interkønnede.
Læs historien