Grækenland: Kvinder på flugt taler ud

 
Udgivet
01.
Ny rapport

Amnesty International

”Jeg roser altid mig selv for at have krydset havet. Jeg ville jo give mine børn en bedre fremtid”, siger 24-årige Soraya, der tog flugten fra Iran til Europa, da det var umuligt at vende sikkert tilbage til hjemlandet Afghanistan

Grækenland: Kvinder på flugt taler ud

Amnesty International har talt med flere end 100 kvinder og piger, som er flygtet fra vold og krig. Tusinder af kvinder er nu fanget i overfyldte og usle lejre på græske øer, hvor de ikke får den beskyttelse, som de har brug for og ret til. Farerne er mange - chikane, seksuelle overgreb, manglende hjælp under graviditet og dårlig hygiejne. Læs om rapporten ”I Want Decide Abouy My Future”.

Når Soraya på 24 år lukker øjnene, ser hun det hele levende for sig, som var det i går.

Det iskolde vand. Den lille båd. Hendes søn, der kaster op næsten ude af stand til at bevæge sig mellem de dusinvis af andre mennesker på flugt, der den nat satte deres liv på spil.

”Jeg roser altid mig selv for at have krydset havet. Jeg ville jo give mine børn en bedre fremtid”, siger Soraya, der tog flugten fra Iran til Europa, da det var umuligt at vende sikkert tilbage til hjemlandet Afghanistan.

Sorayas erindringer ligner meget tusinder af andre kvinders. Europas lukkede grænser tvang dem ud på en flugt fuld af fare og overgreb. Alle har været på en ekstrem rejse mod Grækenland, hvor de troede, de ville få hjælp til at begynde et liv i værdighed og sikkerhed for dem selv og deres børn. Men drømmene blev knust, da de ankom til Grækenland. Til Europa.


Enlige kvinder bor i containere og telte med fremmede mænd. Og på grund af mangel på tolke – og især kvindelige tolke – har kvinderne begrænset adgang til forskellige sundhedsydelser og adgang til at søge asyl.


”Alt er beskidt her. Det er umuligt at holde sig ren. Og når vi har menstruation, er det meget svært. Vandet i bruseren er koldt, og der er ingen lås. Mænd kommer ind, mens vi er der. Der er ikke noget lys på toilettet”.

- Adele, Den Demokratiske Republik Congo, februar 2018


Tilbage i 2015 var langt de fleste af de flygtende, der ankom til Grækenland via Tyrkiet, mænd. Siden 2016 er der ankommet flere og flere kvinder og piger. Kvinderne fortæller til Amnesty, at de føler sig utrygge og sårbare i lejrene. De bliver verbalt chikaneret, og de er bange for at benytte toiletter og bad, fordi mændene går i bad og på toilettet lige i nærheden. Der er ingen lås på toilet og baderum, så mænd åbner dørene, og de er bange for at bevæge sig ud i lejren om aftenen på grund af dårlig belysning.


Fakta

  • Lejrene på øerne Lesbos, Leros, Chios, Samos og Kos er bygget til at huse 6.400 mennesker
  • 15.500 mennesker er stuvet sammen i lejrene 
  • 34 procent er kvinder, hvoraf knap en tredjedel er under 18 år

Kloakvand og rotter

Ved ankomsten til de græske øer møder kvinderne og pigerne følgerne af aftalen mellem EU og Tyrkiet fra marts 2016. Aftalen var et håndslag på, at Tyrkiet fik tre milliarder euro, og at EU til gengæld kunne sende flygtende mennesker tilbage til Tyrkiet.

Men tilbagesendelserne er slet ikke sket i det tempo, Europas ledere havde forestillet sig, og da hundreder af mennesker ankommer til de græske kyster hver uge, så er de oprettede lejre fyldt til langt udover bristepunktet.

Indretningen og finansieringen af lejrene er slet ikke fulgt med stigningen i antallet af beboere. Dårlige bade- og toiletforhold, manglende rent drikkevand, kloakvand på overfladen og infektioner fra rotter og mus er helt almindeligt i alle lejrene.


”I to måneder sov vi et telt nær toilettet. Der var ikke noget elektricitet, og det var meget koldt. Når det regnede, drev det ind i teltet med vand. Nu bor vi i en container sammen med en anden familie. Det er stadig svært. Min mor lider af alvorlige rygsmerter”.

- Saman, 19 år gammel, Afghanistan, interviewet februar og august 2018


Græsk lov bliver ikke overholdt

”Det er både ufatteligt og uacceptabelt, at vi har sådanne tilstande i Europas egne lejre. Forholdene er nedbrydende for alle, der opholder sig dér, men har særlige konsekvenser for gravide og andre sårbare kvinder, der risikerer seksuelle overgreb og sundhedsfare for dem selv og deres ufødte børn”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International Danmark.

Under græsk lov er sårbare kvinder – som gravide og kvinder, der rejser alene - undtaget EU-Tyrkiet-aftalen i forhold til at få lov til at komme videre til det græske fastland, hvor der er bedre mulighed for hjælp. Men på grund af manglende kapacitet og plads er der ventetid på overførslerne.

Fælles for alle de kvinder, Amnesty har talt med, er, at de vil høres, og flere vil gerne være en del af de beslutninger, som har konsekvenser for dem.

”Det er kvinder, som har overlevet krig og klaret sig igennem mange farer. Det er på høje tid, at politikerne i Europa holder op med at kigge den anden vej, tager ansvar for at håndtere situationen og lytter til kvindernes stemmer, ” siger Trine Christensen.

Amnesty vil have, at de sårbare kvinder og børn flyttes til bedre forhold på det græske hovedland – og kalder på en løsning for de mennesker, som er fanget på øerne på grund af EU-Tyrkiet-aftalen. Derudover opfordrer Amnesty, til at kvindernes ti krav bliver hørt:

1: Passende indkvartering

2: Stop indkvartering på øerne

3: Beskyt kvinder mod risiko for vold

4: Flere kvindelige tolke og ansatte

5: Mere generel information på relevante sprog

6: Fuld adgang til sundhedshjælp

7: Opret steder, hvor kun kvinder må være

8: Inkluder kvinderne i jobskabelse og integration

9: Opret sikre ruter til Europa

10: Fuld deltagelse af kvinderne i skabelse af sikkerhed og en bedre fremtid. De ved bedst.

Dokumentation gør en forskel - støt Amnestys arbejde