Argentina og Danmark agerede foregangslande for at sikre transkønnede adgang til juridisk kønsskifte. Det hele begyndte med aktivisten Marcela Romero, der, trods fængsling og tortur, nægtede at bøje nakken.
I 10 år kæmpede argentinske Marcela Romero for at blive juridisk godkendt som kvinde. Som ung i 1980’erne, hvor det argentinske militærdiktatur herskede, blev hun og mange andre transkønnede rutinemæssigt fængslet, ydmyget og mishandlet.
”Jeg spurgte altid mig selv: ’Hvorfor bliver jeg fængslet? Hvad har jeg gjort for at blive smidt i fængsel?’ Sandheden er, at jeg ikke ved, hvorfor jeg blev taget som fange. Jeg følte mig aldrig anderledes. Men jeg tror, at vores kroppe er politiske. Det sker i alle lande, hvor der er diktatorer og undertrykkelse af LGBTI-personer”, fortæller Marcella Romero, der i dag er 58 år gammel.
Fængslet knækkede dog ikke Marcela Romero. Faktisk endte det med at gøre hende til aktivist og til stolt at stille sig frem som transkønnet. Hun ønskede at mennesker, som hun, fik friheden til at bestemme over egen krop.
I 2009 vandt hun en retssag, der gav hende ret til, som den første transkønnede i verden, at skifte køn juridisk. Hun kunne altså ændre sine juridiske papirer, så de afspejlede hendes kønsidentitet. Tre år senere var loven på plads, da et enigt parlament stemte et lovforslag om kønsidentitet igennem.
I dag er hun fortsat aktivist for transkønnedes rettigheder i Argentina. Og der er nok at arbejde for i et land, hvor transkønnede fortsat lider under marginalisering, fattigdom og manglende lægehjælp, og hvor gennemsnitslevealderen er kun 35 år.
Kilde: https://frontlineaids.org/marcela/
Ny lov i Danmark
På den anden side af jorden gik også Danmark i front for at sikre transkønnede juridisk kønsskifte.
I 2010 vedtog Europarådet en resolution, der opfordrer medlemslandene til at sikre transkønnedes ret til at få officielle dokumenter ud fra det køn, de ønsker, uden at kræve indgreb såsom sterilisation, kirurgi eller hormonbehandling.
Fire år senere blev Danmark det første europæiske land, der tillod folk at ansøge om et lovligt kønsskifte og få en ny kønsstatus på deres id-kort.
Andre europæiske lande er siden fulgt efter; Malta, Sverige, Irland, Norge og Belgien
Nogle måneder inden lovændringen lancerede Amnesty i en rapport om diskrimination af transkønnede med fokus på flere europæiske lande, bl.a. Danmark. Indtil lovændringen anerkendte Sundhedsstyrelsen nemlig kun et juridisk kønsskifte, hvis personen fik fjernet for eksempel livmoder og æggestokke, og hvis der samtidig forelå en psykiatrisk diagnose om ”transseksualisme”.
Først herefter underrettedes CPR-registeret, som udstedte et nyt CPR-nummer og gav adgang til at få ændret pas, kørekort og fødselsattest, så det passede med det nye køn.
Den nuværende lov garanterer, at transkønnede kan opnå juridisk kønsskifte uden krav om hverken kirurgiske indgreb eller psykiatriske diagnoser.
I Argentina og Danmark, og alle andre lande verden over, er der dog fortsat meget at kæmpe for, når det gælder transkønnedes rettigheder. Transkønnede udsættes for diskrimination, marginalisering, manglende adgang til sundhed og basale menneskerettigheder.
T: Transgender / Transkønnet
At være transperson betyder, at ens kønsidentitet (altså det køn man identificerer sig med) i større eller mindre grad ikke matcher det køn, man fik tildelt ved fødslen. Som transperson kan ens kønsidentitet både være binær (en forståelse af køn bygget på to modsætninger; det maskuline og det feminine) eller non-binær (en forståelse af køn som andet og mere end det binære system og ikke begrænset til ‘feminin’ eller ‘maskulin’).
