Det er ikke muligt at finde frem til, hvor mange migrantarbejdere, der helt præcist er døde i forberedelserne af VM i Qatar. Datakvaliteten fra myndighederne i Qatar er ikke tilstrækkelig, og vi har derfor opfordret myndighederne til at undersøge dette nærmere.

Officielle Qatar-statistikker viser, at over 15.021 ikke-qatarer – i alle aldre og professioner – er døde mellem 2010 og 2019, men data omkring dødsårsager er mangelfulde, fordi dødsfaldene ikke er efterforsket grundigt nok.

I vores seneste rapport, har vi undersøgt 18 migrantarbejderes dødsattester som er udstedt af myndighederne i Qatar fra 2017 til 2021. I de 15 af dem var dødsårsagen ”naturlige årsager” eller lignende. De samme ord går igen i mere end halvdelen af de 35 ikke arbejdsrelaterede dødsfald på VM-byggerierne. Ifølge medicinske eksperter, kan ”naturlige årsager” ikke anvendes i dødsattester, da det ikke er fyldestgørende nok. Myndighederne i Qatar forsømmer derfor deres forpligtelser til at efterforske dødsfald, hvilket betyder, at de slipper udenom at skulle holdes til ansvar for dødsfald og derfor ikke kan stilles til ansvar overfor de efterladte familiemedlemmer til migrantarbejderne. 

Det er vores klare overbevisning at de 18 dødsattester tegner et trist billede af et større problem i Qatar, som indbefatter flere tusinder af migrantarbejdere, der er døde under deres ophold i Qatar.

VM i Qatar er et kæmpe prestigeprojekt for myndighederne i Qatar. De har brugt milliarder af kroner og tid på at ville afholde et flot event – og har således meget på spil – og netop derfor mener Amnesty, at der er en unik mulighed for at lægge pres på myndighederne til at forbedre migrantarbejdernes arbejdsforhold, fordi verdens øjne er rettet mod dem i forbindelse med VM.

Til dato har vi set Qatar introducere vigtige reformer for at forbedre arbejdstageres rettigheder. Qatar blev dermed det første land i regionen, der tillod migranter at skifte job uden deres arbejdsgivers tilladelse, afskaffede udrejsetilladelsen, indførte en mindsteløn og oprettede nye arbejdsretlige domstole for at fremskynde migrantarbejders adgang til en domstol samt en fond for at hjælpe dem med at modtage kompensation for manglende lønudbetaling. Det er store forandringer, som forbedrer menneskerettighederne for migrantarbejdere.

Reformerne er dog ikke blevet fuldt gennemført, og derfor fortsætter Amnesty presset for, at det sker. Bare fordi der er modstand fra indflydelsesrige kræfter i Qatar, betyder det ikke, at vi giver op.

Det er ikke vores opgave i Amnesty at anbefale boykot eller ej til andre aktører. Vores opgave er at videregive vores research og dokumentation om menneskerettighedssituationen i Qatar til de aktører, der er interesseret. Derfra er det op til den enkelte aktør selv at træffe en beslutning om boykot eller ej. Vores overordnede fokus i Qatar er at opnå varig forandring for migrantarbejdere, så deres rettigheder sikres, og de derved kan få et værdigt og sikkert arbejdsliv.

Vi har forståelse for, hvis fans, spillere, forbund og andre overvejer at boykotte VM. Det er et svært dilemma, og der er ingen nemme løsninger. Men uanset om man vælger at deltage i VM i Qatar eller ej, er det vigtigt at tage stilling til, hvordan denne handling i sidste ende vil lede til forbedringer for migrantarbejdernes rettigheder. Vores vurdering er, at VM giver os en mulighed for at lægge et pres på myndighederne i Qatar, da hele verdens øjne hviler på dem netop nu og i de kommende mange måneder, og fordi slutrunden er en meget vigtig satsning for dem.

Som et resultat af, at vi holder øje med Qatar, har vi set, at Qatar begynder at tage nogle vigtige skridt for bedre at beskytte migrantarbejdere op til turneringen. Der er tydeligvis stadig alvorlige mangler, og der er meget mere der skal gøres, hvilket er grunden til, at vi vil fortsætte vores mission med at dokumentere og afsløre menneskerettighedskrænkelser i Qatar. Vi vil desuden holde kontakten med relevante interessenter for at opnå den forandring, vi ønsker i landet.

Fodboldhold, organisationer, spillere og fans må selv bestemme, om de vil deltage. Amnesty har ikke valgt at opfordre til boykot, men vi ønsker ikke at kritisere eller gå imod andre organisationer, der har valgt at tale for boykot af turneringen.

Vores rolle som menneskerettighedsvagthund har været at dokumentere menneskerettighedssituationen for migrantarbejdere i Qatar og identificere risikoen forbundet med afholdelsen af VM i Qatar 2022. Vi vil fortsætte med at dele vores resultater og anbefalinger, så alle, der er interesserede i menneskerettighedssituationen i Qatar, fuldt ud forstår, hvad der foregår i landet.

Vi mener, at fodboldforbund som DBU skal bruges deres indflydelse i FIFA til at skubbe mere på, så FIFA sikrer, at alt arbejdet op til VM, under VM og efter VM overholder menneskerettighederne – hvilket både gælder i bygge- og servicebranchen. Derfor håber vi, at vores research og dokumentation kan klæde fodboldhold og fodboldorganisationer på, så de kan bruge deres position og indflydelse til at kaste lys over situationen for migrantarbejdere og bruge deres stemme til at kræve, at FIFA lægger pres på myndighederne i Qatar, så arbejdsmarkedsreformerne implementeres og håndhæves. Vi tror på, at det er den mest effektive måde at presse på for forandring.

FIFA skal lytte til de stigende bekymringer i fodboldfælleskabet og levere en garanti for, at VM 2022 vil blive en turnering, der skabte positiv forandring for Qatars migrantarbejdere, der har været og er uundværlige for, at slutrunden overhovedet kan blive til noget

Det er stadig muligt, men det vil kræve, at alle interessenter spiller en aktiv rolle i at sikre, at vi når vores mål. Vi har alle en vigtig rolle at spille, hvis vi vil have, at VM i Qatar skal efterlade et positivt og varigt aftryk for menneskerettighederne.

Qatar har introduceret vigtige reformer for at forbedre arbejderes rettigheder. De blev det første land i regionen, der tillod migrantarbejdere at skifte job uden tilladelse fra deres arbejdsgivere, afskaffede udrejsetilladelsen, introducerede minimumsløn og oprettede nye arbejdsretlige domstole samt en fond til at hjælpe ansatte med at modtage kompensation for manglende lønudbetaling.

Men reformerne er ikke tilstrækkelige og dårligt implementerede, hvilket gør, at udnyttelsen fortsætter. For nylig fremsatte det rådgivende organ, Shura-rådet, en række anbefalinger, som, hvis de bliver vedtaget, vil tilbagerulle mange af de sejre, vi har opnået. Vi er fortsat bekymrede over situationen for migrantarbejdere i landet. Vi har ingen tid at spilde, og vi skal opretholde presset.

Vi har fokuseret på situationen for migrantarbejdere over lang tid i forbindelse med VM, fordi vi tror, at turneringen kan skabe momentum for langvarig forandring. Vi vil levere forandring – ikke kun for migrantarbejdere, der bygger VM-stadioner, men også for de tusindvis af ansatte i serviceindustrien og de hundredtusindvis, der vil have Qatar som deres hjem de næste mange år efter VM.

Vi ved, at forandring og resultater for menneskerettighederne tager lang tid og kræver hårdt arbejde og pres. VM har gjort processen hurtigere og hjulpet med at skabe opmærksomhed på situationen for migrantarbejdere. Men vi har også brug for at være realistiske omkring, at vores arbejde nok ikke vil ende, når trofæet løftes i december 2022.

Når verdensmesterskabet er forbi, vil Amnestys rolle være at sikre, at Qatar fortsætter arbejdet for bedre arbejdsmarkedsreformer. Fremskridtene må ikke trækkes tilbage, når den internationale opmærksomhed forsvinder. Vi vil derfor fortsætte med at afsløre menneskerettighedskrænkelser og benytte enhver mulighed, vi får, til at kaste lys over menneskerettighedssituationen i landet. Vi vil altså fortsætte med at have en konstruktiv tilgang til at opnå bæredygtige forbedringer af menneskerettighederne i Qatar.

VM fik også Amnesty til at kaste et kritisk blik på FIFA’s menneskerettighedsforpligtelser og stille spørgsmålstegn ved, hvad organisationen gør for, at fodbold bliver en drivkraft til at fremme menneskerettighederne. Det er på tide, at FIFA indser, at selvom etableringen af menneskerettighedspolitikker er velkomne, så er det vigtigste, at de bliver implementeret. For eksempel når organisationen overvejer, hvem der skal være vært for fremtidige sportsbegivenheder. FIFA skal være omhyggelig med at identificere, forhindre og redegøre for eventuelle menneskerettighedsrisici i forbindelse med sine turneringer.

Ja. I 2020 publicerede Amnesty International en rapport, der blandt andet omhandlede konstruktionen af ”Al-Bayt Stadium” som Qatar Meta Coats (QMC) var ansvarlig for. På dette stadion, der kostede €770 millioner, gik ca. 100 migrantarbejdere i op til 7 måneder uden løn.

Situationen var kendt for Qatars beskæftigelsesministerium og VM-arrangøren i op til et års tid, men lønningerne blev først udbetalt, da Amnesty International tog sagen op med dem. 

Migrantarbejdere, som Amnesty International interviewede, oplevede også vanskeligheder med at forny deres opholdstilladelser, nogle hævdede, at de havde problemer med at søge nyt job, fordi de ikke fik en tilladelse fra deres arbejdsgiver, og mange havde også betalt høje og ulovlige rekrutteringsomkostninger for at få et job på QMC. Rekrutteringen kostede mellem 900-2000 dollars, og betød, at flere af migrantarbejderne måtte optage højtforrentede lån for at få jobbet.

Det er vigtigt at overveje, hvordan man eventuelt deltager i en sådan sportsbegivenhed. Amnesty International tager gerne en dialog med atleter for at forklare den kontekst, de skal deltage i.

En stor risiko ved at afholde sådanne sportsarrangementer i lande, der begår alvorlige menneskerettighedskrænkelser, er at atleterne bliver en del af staternes propaganda (sportswashing). Det betyder ikke, at Amnesty International fraråder aktører at deltage, men vi mener, at det er vigtigt at være bevidst om sin egen rolle.

Sportswashing er, når stater arrangerer eller sponsorerer store sport- og idrætsarrangementer, sportsklubber eller sportsorganisationer for at få positiv omtale og derved fjerne fokus fra landets overgreb mod menneskerettighederne.

Læs mere her >

Det er staten Qatar, der har hovedansvaret for at fremme, beskytte og respektere menneskerettighederne i landet. Qatar er forpligtet til at opretholde internationale menneskerettigheder, idet de blandt andet har ratificeret FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

FIFA, den globale fodboldorganisation med base i Schweiz, skal promovere fodbold globalt, arrangere turneringer og opretholde spillets love og regler. De skal også fremme etik og fair play, samtidig med at de skal forhindre korruption, doping og manipulation. Medlemmerne af FIFA er de nationale fodboldforbund. FIFA “ejer” verdensmesterskabet og er den vigtigste beslutningstager for turneringen.

FIFAs menneskerettighedsansvar udspringer blandt andet af FN’s vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder. Det betyder blandt andet, at FIFA har ansvaret for at:

• Undgå at forårsage eller bidrage til negative menneskerettighedskonsekvenser gennem deres aktiviteter og gennemføre tiltag, hvis det skulle forekomme 
• Søge at forhindre negative menneskerettighedskonsekvenser, hvor disse kan være direkte knyttet til deres forretning, gennem hele deres forretningskæde.

FIFA burde derfor have foretaget såkaldte due diligence-vurderinger for at vurdere de menneskerettighedsmæssige konsekvenser af at gennemføre VM i Qatar og have søgt at forhindre menneskerettighedskrænkelser. Hvis dette ikke var muligt, skulle en anden stat have vundet mesterskabet.

Selvom Qatar har det primære ansvar, fritager dette ikke FIFA for ovenstående ansvar. FIFA har en enorm indflydelse, som ejer af VM, og bør derfor bruge den indflydelse til at lægge pres på Qatar for at værne om menneskerettighederne for migrantarbejderne i landet

Ligesom FIFA har nationale fodboldforbund, hvis landshold deltager i VM, følgende ansvar:

• Undgå at forårsage eller bidrage til negative menneskerettighedskonsekvenser gennem deres aktiviteter og gennemføre tiltag, hvis det skulle forekomme 
• Søge at forhindre negative menneskerettighedskonsekvenser, hvor disse kan være direkte knyttet til deres forretning, gennem hele deres forretningskæde.

Det kræver blandt andet, at de gennemfører såkaldte “due diligence-vurderinger” (human rights due diligence), inden de sender et hold til VM, så de undgår at forårsage eller bidrage til menneskerettighedskrænkelser. Dette kan f.eks. ske ved at undersøge forholdene på de hoteller, som landsholdet skal bo på, sikkerhedsvagter, de gør brug af i Qatar, transportmidler eller andet, hvor arbejdskraft fra migrantarbejdere, der oplever krænkelser af menneskerettighederne, bliver brugt.

Også efter VM vil Amnesty fortsætte med at dokumentere og kaste lys over menneskerettighedskrænkelser i Qatar og sikre, at reformerne implementeres i praksis og ikke bare forbliver ord på papiret, når det internationale søgelys forsvinder.