Du skal kunne købe mad, tøj og elektronik uden at bekymre dig om, hvorvidt de er produceret af børn eller under farlige arbejdsforhold. Derfor har vi brug for en etisk lov, der sikrer, at virksomheder og investorer tager ansvar for menneskerettigheder og miljø.
Hvorfor skal vi have en etisk lov for erhvervslivet?
Som forbruger skal du kunne vide, om de varer, du køber, er etisk produceret – uden brud på menneskerettighederne og store skader på miljøet.
- Du skal kunne vide, at tomaterne, du køber, ikke er produceret af underbetalte migrantarbejdere i Italien
- Du skal kunne regne med, at det tøj, du køber, ikke er blevet syet af en person, der arbejder 16 timer om dagen i en faldefærdig bygning
- Du må ikke kunne frygte, at et barn har gravet koboltmalm til din mobiltelefon ud med de bare næver i en livsfarlig mine
Derfor skal vi have en etisk lov for erhvervslivet.
Hvad er problemet?
Det er positivt, at der i dag er en større bevidsthed om virksomheders og investorers ansvar, og at der findes frivillige ordninger, som virksomheder og investorer kan tilslutte sig for at vise respekt for menneskerettighederne.
Samtidig er der dog fortsat mange danske og internationale virksomheder og investorer, der ikke har retningslinjer eller systemer på plads for at sikre, at de og deres partnere respekterer menneskerettighederne i de lande, hvor de er tilstede. Det er problematisk.
I dag producerer og investerer mange virksomheder og investorer i produktion i lande, hvor der foregår alvorlige brud på menneskerettighederne, som også danske virksomheder og investorer kan blive involveret i. Og det er ikke kun i udlandet, at der er problemer. Det er også herhjemme, hvor vi blandt andet har set eksempler på kummerlige arbejdsforhold i forskellige brancher. Derfor er frivillige tiltag fra virksomheders og investorers side ikke nok.
Stor opbakning blandt forbrugerne
En undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk har lavet, viser, at 97 procent synes, det er vigtigt eller meget vigtigt, at et produkt er ansvarligt produceret. Undersøgelsen viser også, at 75 procent synes, det er svært eller meget svært at gennemskue, om virksomhederne har taget hensyn til sociale forhold og klimaet. (Kilde: Forbrugerrådet Tænk)
Vi har brug for en ny lov
Der er mange gode grunde til at indføre en etisk lov for virksomheder. Mød nogle af de mennesker, der vil kunne få gavn af den. Også i Danmark er der blandt forbrugerne opbakning til en lov.
Amazon-ansatte arbejder under farlige forhold
Amazon-ansatte arbejder under farlige forhold, overvåges og må ikke melde sig ind i fagforeninger. Forsøg på at organisere sig og sige fra bliver mødt med chikane, trusler og fyringer.
Tekstilindustrien skal holdes ansvarlig
Billeder af sammenstyrtede fabrikker i Bangladesh er et godt eksempel på, at der mangler en lov, der stiller virksomheder til ansvar.
Begyndte at arbejde i mine som niårig
Mobilen indeholder metaller såsom kobolt, der bliver gravet frem under farlige forhold af børn, som er for unge til at arbejde.
Virksomheder og investorer kan gøre en forskel
Menneskerettigheder er en god forretning, og derfor har virksomheder selv en interesse i at respektere dem.
Danske Terma bidrager til mulige krigsforbrydelser i Yemen
Den århusianske forsvarsvirksomhed Terma leverer udstyr til krigsskibe og bombefly, som de Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen.
Shell skal stilles til regnskab
Oliegiganten Shell er anklaget for at anspore den nigerianske militærregering til brutalt at undertrykke fredelige protester mod firmaets forurening af Ogoniland-regioen i 1990erne.
Migranter arbejder under kummerlige forhold
Underbetalte mænd knokler op til 14 timer om dagen i ekstrem varme for at plukke tomater til dåsetomaterne i supermarkederne.